Det er til stadighed USA, der er ypperste og uden sammenligning stærkeste fortaler for Vestens ret til fortsat overforbrug. Og for retten til at forsvare vores levevis med våbenmagt og krig over for andre lande og folk

af Bo Richardt, Espergærde
Arne Lund, Enhedslisten Humlebæk (AL) gik her i spalterne tirsdag 17. marts i polemik mod Carsten Kofoeds kompromisløse opfattelse af, at taliban er legitim magthaver i Afghanistan (den 14. marts).
AL henviser i sin polemik til en tilsvarende polemik, jeg også var indblandet i for et par år siden omkring Saddam Husseins legitimitet som Iraks hersker, og han bliver i den sammenhæng lidt munter og sarkastisk i tonefaldet overfor Kofoed. Det er uklædeligt.
Arnes debatindlæg tager udgangspunkt i en oplevelse af en afghansk familie i Humlebæk, og jeg er da ikke i tvivl om, at historien er sand. Men for en politiker kan en enkeltstående privat historie naturligvis ikke bære en holdning - den kan jo være inficeret af mange personlige sym- og antipatier, som er en tilstræbt objektiv vurdering uvedkommende.
AL er en seriøs politiker, der skriver mange gode skarpe indlæg om miljø og trafikpolitik. Jeg synes, han skulle holde sig dér, thi omkring terrorkrigene bliver han noget ulden i mælet, når han i princippet forsvarer disse udfra holdningen, at det er godt, at irakerne blev befriet for Saddam og afghanerne for taliban.
Arne Lund konkluderer, at Carsten Kofoed har USA som 'hadeobjekt nummer et'. Tillad mig da at følge op og spørge AL, hvem du regner som sådan?
Bortset fra det usaglige og dæmoniserende i betegnelsen, er det så ikke sandt, at USA er hovedfjenden i vor tids globale politik. Jeg siger ikke, de altid vil være det, men det er til stadighed USA, der er ypperste og uden sammenligning stærkeste fortaler for Vestens ret til fortsat overforbrug. Og for retten til at forsvare vores levevis med våbenmagt og krig over for andre lande og folk.
I Arnes optik ser jeg en enighed i tesen om, at vi er 'de gode', de frie og demokratiske, og således har en moralsk ret, ja nærmest pligt, til at befri andre folkeslag for deres egne despoter og fascister.
Men hvordan kan vi egentlig fortjene denne positive selvopfattelse, når vi har et overforbrug, der ville kræve tre jordkloder, hvis alle skulle leve som vi?
Angående Israels ret til selvbestemmelse, og apartheid-styrets i Afrika: Israel er en international konstruktion, der opstod ved, at Vesten - i kolonialismens sidste krampetrækninger - som undskyldning for Holocaust rev et stykke land ud af Palæstina og tillod den nyoprettede stat at fordrive store dele af befolkningen.
Siden har Israel besat mere land, som det ikke har folkeretligt krav på. Det er svært at tale om 'selvbestemmelse' i disse besatte områder og i besætternes herrefolksmentalitet og totale kontrol over de besatte områder, med nye bosættelser - tænk at jeg føler behov for at sige det, Arne.
Angående Sydafrika i apartheidårene: Mig bekendt var der ikke nogen udefra, der påførte Sydafrika krig. Vi boykottede dem, det er da legalt politisk træk. Der er jo ikke nogen - formentlig slet ikke Carsten Kofoed - der ville undsige politisk pres på et afghansk talibanstyre. Det er jo ikke det samme som at besætte deres land. Hvad mener du?
Og så slutter AL af med en 'vel omsonst' bøn om, at vi forstår at han 'er imod NATO`s ulovlige besættelse i Afghanistan', som skal afløses af 'civil genopbygning under FN-kontrol. Hvem ellers?'
Kære Arne. Jeg tror Fogh, Gade og Co vil være glade for en plan, der kan navigere udenom taliban, men jeg tvivler på, at du har en sådan plan. Og hvis besættelsen er ulovlig, hvem er da de legitime magthavere? Og så lige nogle afsluttende spørgsmål og en opfordring:
1) Hvordan kan FN, som ikke har militær magt, holde taleban væk fra magten i Afghanistan? 2) Tror du, vi sådan kan designe verden efter vores vestlige værdisæt? 3) Var/er Saddam og taliban nu så slemme, som den offentlige mening her i Vesten foreskriver? 4) Er det vestligt dominerede internationale samfund en del af problemet eller en del af løsningen i Afghanistan?
Når der er krig, er det de brutale og undertrykkende, der har magt. I fredstider kan de kærlige og empatiske bedre komme på banen. Derfor styrker vi jo fundamentalismen, når vi fører krig mod den. Og vores selvfede hykleri vil aldrig få medhold blandt folkene, vi angiveligt vil befri.
Jeg forstår dig virkelig ikke, Arne. Jeg er ikke ude efter dig, for som sagt i indledningen synes jeg, du gør et godt politisk arbejde. Jeg håber, du vil blive ved med det på de områder, hvor din kompetence er høj. Og så blande dig udenom terrorkrigene, hvor jeg synes, du har uld i munden og falder for dæmoniseringen og de hyklede løsninger.