Til lykke Cuba - med 50 års revolution! Den som forsvarer dig, elsker dig endnu mere, som det hedder i sangen ¤¤Cuba que linda es Cuba!¤¤

af Sven-Erik Simonsen, formand for Dansk-Cubansk Forening
2008 blev året, hvor Cuba-solidaritetsbevægelsen i hele verden fejrede 50-året for revolutionens sejr og i Danmark kunne vi desuden fejre foreningens 40 års fødselsdag. Mens festlighederne i Cuba blev tonet meget ned på grund af de dramatiske skader, som tre orkaner påførte landet i efteråret, så var jubilæet anledning til stærke markeringer i mange lande. Også i Danmark, hvor Dansk-Cubansk Forening i samarbejde med foreningens kollektive medlemmer og med opbakning fra en bredere kreds holdt den største Cubafest nogensinde - hvis vi undtager det særlige Folkemøde med Fidel i marts 1995.
Over 1200 mennesker deltog i Cuba Si-festen den 3. januar 2009 i Korsgadehallen i København.
Med et enestående underholdningsprogram, hvor kendte og anerkendte kulturpersoner stillede op: Mikael Wiehe, Annika Hoydal, Lars Trier, Niels Hausgaard, Signe Svendsen og Paw Henriksen. Med Lis Jensen og Arne Würgler som konferencierer og med velvalgte talere: Cubas ambassadør og formand for Byggefagenes Samvirke, Anders Olesen - samt med en energisk og samarbejdende arrangørkreds lykkedes det at fejre 50-året for revolutionens sejr med en fest, der går over i solidaritetens historie. Den giver begejstring og energi i solidaritetsbevægelsen og faktisk bredere end det. Den må vække positiv eftertanke hos de mange, som nok er nysgerrige, men som stadig er forbeholdne i deres solidaritet med Cuba, og den må vække bekymret eftertanke hos dem, der fortsat har ødelæggelsen af den cubanske revolution som deres mål. De står i dag længere fra deres mål end nogensinde.
Til lykke Cuba - med 50 års revolution! Den som forsvarer dig, elsker dig endnu mere, som det hedder i sangen 'Cuba que linda es Cuba!'

Cubansk kvalitet
Internationalt står Cuba med en enorm prestige. Over 40.000 cubanske læger og lærere på humanitære missioner og solidaritetsarbejde i over 60 af verdens fattige lande er et fantastisk og uomgængeligt udtryk for omfanget og kvaliteten af Cubas forbindelser i verden. Cuba kan betegnes som en humanitær supermagt sin lidenhed og sin relative fattigdom til trods.
Cubas centrale rolle i ALBA-samarbejdet - der omfatter Venezuela, Bolivia, Nicaragua, Honduras og Dominica - og den løfterige udvikling i Latinamerika bekræfter, at revolutionen står stærkt.
Cuba har i disse år formandskabet for De Alliancefri Landes Bevægelse. Bevægelsen samler over halvdelen af verdens lande, og Cubas formandskab er med til at give gruppen ny dynamik og mere indflydelse. De cirka 120 lande er dele af det skjold, som værner Cuba mod USA`s og EU`s fjendtlighed.
Den årlige afstemning om USA`s blokade mod Cuba i FN`s generalforsamling blev også i 2008 en entydig sejr for Cuba og et tilsvarende klart nederlag for USA. 185 lande støtter Cubas krav om at blokaden ophæves. Det gælder også Danmark og resten af EU, men dog mere i ord end i handling. Blot to lande (Israel og Palau) stemte med USA.
Med den nye præsident Barack Obama i Det Hvide Hus har USA for første gang siden slutningen af 1970`erne blødt en lille smule op på forholdet til Cuba, men blokaden er stadig i fuld kraft, og er en illegal forbrydelse mod det cubanske folk.
Cubas centrale rolle internationalt bekræftes også af den strøm af ledere , som på det seneste har besøgt Cuba. Det gælder blandt flere andre præsidenterne fra Brasilien, Argentina, Ecuador, Rusland og Kina.

Tre orkaner og retten til livet
Internt i Cuba sker der en markant positiv økonomisk og politisk udvikling. De økonomiske forbindelser med Latinamerika - især ALBA-landene Venezuela, Bolivia, Nicaragua, Honduras og Dominica - men også Brasilien, Argentina og andre lande i regionen giver Cuba langt bedre økonomiske udviklingsmuligheder end i mange år. Dertil kommer solide og udvidede økonomiske forbindelser til Kina, Vietnam, Rusland, Spanien og Canada med flere lande.
I august-september ramte tre voldsomme orkaner Cuba og skabte ødelæggelser for omkring ti milliarder dollar. Det er en enorm katastrofe for et land som Cuba, og det får konsekvenser for landets økonomiske fremgang i flere år.
Men midt i denne ulykke glæder cubanerne sig over, at naturkatastrofen trods alt kun kostede syv mennesker livet. Sammenlignet med hvor mange liv de samme orkaner kostede i det øvrige Caribien, Mellem- og Nordamerika er det glædeligt og tankevækkende, at Cuba også på dette område kan og vil forsvare den fundamentale menneskeret: retten til livet.
Det hænger nøje sammen med en bevidst politik, der prioriterer sikringen af mennesker liv ,og det er muligt på grund af den alle-omfattende organisering og det beredskab, der er skabt i landet.
Mange regeringer og internationale organisationer har ydet bistand til Cuba i denne katastrofesituation og i mange lande er der samlet penge ind for at hjælpe Cuba. Det har Dansk-Cubansk Forening også taget initiativ til, og viljen til at hjælpe er uden fortilfælde. I løbet af nogle få måneder er der indsamlet næsten 300.000 kr. Det er strømmet ind med små og større donationer mellem 50 kroner og en enkelt på 20.000 kroner.
En række fagforeninger med 3F, FOA og pædagogfagforeninger i spidsen har også organiseret en indsamling, der skaber gode resultater.
De cubanske myndigheder meddeler ved årsskiftet, at Cuba har haft økonomisk vækst i 2008 uanset ødelæggelserne. Ikke så meget som de forventede otte procent, men ved årsskiftet lød vurderingen på fire procent.

Ny præsident
Cubas historiske leder Fidel Castro er stadig svag efter sin alvorlige sygdom og i starten af 2008 blev han nok genvalgt til en plads i Cubas lovgivende nationalforsamling, men han stillede ikke op til posten som formand for statsrådet og dermed Cubas præsident.
Hertil valgte de godt 600 medlemmer af nationalforsamlingen i stedet Raul Castro. Cuba udvikler sig dynamisk også under den nye ledelse. Der er mange, der spekulerer i, hvordan det vil påvirke revolutionens udvikling, at Raul Castro er præsident. Det må tiden vise. Foreløbig er det tydeligt og glædeligt, at den cubanske revolution er solidt funderet i folket i Cuba. De forandringer, som sker, er baseret på politisk debat og en høj grad af konsensus i den cubanske befolkning og kun i mindre grad konsekvenser af nye enkeltpersoner i den cubanske ledelse.
Og der sker interessante forandringer i Cuba.
Energirevolutionen er nået langt. Der er skabt store energibesparelser, og der er skabt et langt bedre forsyningsnet. På det grundlag kan flere cubanere nu skaffe sig moderne elektriske apparater til husholdning og underholdning.
I erkendelse af, at øget samfundsmæssig rigdom afhænger af øget produktion arbejder man i disse måneder meget med at distribuere jord til mennesker, der gerne vil råde over jord til dyrkning af fødevarer og landbrugsvarer.
Man udvikler nye lønsystemer, som honorerer en ekstra indsats og øget produktion.

Socialisme version 2.0
Er det at gå på kompromis med socialismen, spørger mange? Cubanerne svarer nej. Det er at holde sig mere direkte til den fordelingsnøgle, som Karl Marx skitserede for det socialistiske samfund: Hvor alle yder efter evne og nyder efter indsats.
De mennesker, der af fysiske eller psykiske årsager ikke kan yde, eller ikke kan yde så meget som andre, bliver dog ikke ladt i stikken. Uddannelse, sundhed, social sikkerhed, fødevarer, bolig, kultur er stadig sikret alle i Cuba.
I Venezuela taler præsident Hugo Chávez om at opbygge 'Det 21. århundredes socialisme'. I Grækenland har det kommunistiske parti lige holdt kongres, og har sat mere fokus på at analysere erfaringerne fra Sovjetunionen og Østeuropa kritisk... for at bruge de gode erfaringer og for at undgå at gentage fejlene.
Cubas socialistiske revolution bidrager med vigtige politiske og humanistiske landvindinger samt værdifulde erfaringer, som kan bruges når vi arbejder med at udvikle det nødvendige socialistiske alternativ til den kriseramte kapitalisme, som har spillet fallit og den krigeriske imperialisme, som har myrdet alt, alt for mange.
Vi kunne i disse it-tider måske kalde den for Revolution version 2.0.
Dansk-Cubansk Forening holder generalforsamling på lørdag den 28. marts kl. 13.00 hos fagforeningen Træ-Industri-Byg, Mølle Alle 26 i Valby.