20 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Landbruget i krise

Landbruget i krise

Torsdag, 26. marts, 2009, 00:00:00

Den form for landbrug, vi tidligere har kendt, er definitivt ved at være slut. Siden 1972 er omkring 100.000 landbrug forsvundet, og denne tendens ser desværre ud til at fortsætte

af Holger Ø. Mortensen, Odder
I et forsøg på at overleve og være rentable er bønderne konsekvent blevet opfordret til at udvide og opkøbe mere jord, så snart noget var til salg. En del landbrug er selvfølgelig udfaset af naturlige årsager, når ældre landmænd har solgt deres ejendom. Og mange har ikke kunnet klare sig i den stadig hårdere konkurrence.
Det betyder nu, at den samlede gældsbyrde i landbruget er langt over 300 milliarder - næsten halvdelen af vores statsbudget. Og det siger sig selv, at det bliver nærmest umuligt for landbruget at få fjernet denne gæld - trods gedigne offentlige tilskud til erhvervet.
Det gode er, at mange uhensigtsmæssigt beliggende landbrug med dyrehold bliver fjernet. Men det dårlige er, at man i løbet af 10-15 år vil se højst 1500 ejere af den dyrkbare jord i Danmark. Således er man tilbage ved et egentligt godsejervælde. Kun de mest velkonsoliderede vil overleve.
Hvorfor er det gået så galt? Det er det blandt andet, fordi bønderne og deres rådgivere ikke har udvist rettidig omhu. Man har haft blind tiltro til stadig vækst. Den nuværende finanskrise har bare været med til at understrege, at der er handlet yderst risikabelt med et ellers velanskrevet dansk landbrug.
Det er på høje tid, at man igangsætter en egentlig landbrugsreform, både i Danmark og i hele Europa.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. mar. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp