Den aktuelle krise er virkelig et godt afsæt for at forstå den epoke, vi lever i

De ulykkelige tilstande på Nørrebro viser ikke så lidt om de politiske strømme i vores land. Justitsministerens bandepakke er blot en del af det tiltagende vanvid på gaden, på Christiansborg og i medierne. Jeg har ikke konkret indsigt i udviklingen på Nørrebro, men det må være klart for enhver, at det handler om flere bander eller mere samfund.
Der er selvklart en opgave for politiet at sætte en stopper for skyderier og gunslingers i gaderne. Men justitsministeren vil kriminalisere og straffe sig ud af situationen - med støtte fra S og SF. Det er ikke overraskende.
Det har altid været Fogh-regeringens svar på mange samfundsmæssige spørgsmål. Hvis situationen bliver lidt kompliceret, kan man altid trække staven og slå sig igennem.

Hvorfor satte Fogh ikke tanks mod bankerne?
Det er en kompliceret situation, og der er mange lag i konflikten. Det handler om hashmarkedet, der er flyttet ud i byen efter lukningen af Pusher-street. Indvandrere er igennem flere år blevet hængt ud og malet op i et hjørne.
Indvandrere håndteres i et kulturelt og religiøst perspektiv i stedet for et socialt. Racisme er blevet ok og er blevet et brændstof i rockermiljøerne. Der er rigtig mange ingredienser, der er blandet ind i den nuværende konflikt, som dybest set er social.

Etableringen af en front
Situationen polariseres yderligere og får alle mulige irrationelle udtryk - alt fra bandekrige, til religiøs fanatisme eller motorbike-power. Konflikten bliver manifest - unge indvandrere mod HA og AK81. Begge sider skovler nye folk ind. Så kom bandepakken.
Om lederen i onsdagens Jyllands-Posten var skrevet af Ralf Pittelkow eller ej ved jeg ikke. Men i betragtning af hvor indebrændt reaktionær den var, kan det meget vel være tilfældet. Overskriften lyder Håbløs dialog. Skribenten kommer ind på det faktum, at i hvert fald en del af balladen kan hænge sammen med banditternes etniske herkomst.
Det er nok hverken Bandidos eller Hells Angels der menes, men netop indvandrere. Bortset fra det racistiske i formuleringen er det også en fuldstændig frifindelse af racerene rockere. Jyllands-Posten hælder mere benzin på bålet, som kan flamme op og give anledning til flere sorte hvidmandsforblændelser.
Lederen går videre og henviser til kriminalitetsstatistikker. Ikke hvide er klart mere kriminelle end os! At kriminalitet er et langt mere kompliceret samfundsmæssigt fænomen kan vi se bort fra, når konflikten spidser til. 'Der er hverken brug for dialog eller forståelse!' hedder det.

Zero-tolerence
Se til New York! Byen satte ind med en nultolerance strategi fra 1994 over for den vitterligt omfattende kriminalitet i byen efter krisen i 1970`erne. Borgmester Giuliani blev berømt for zero-tolerancen, fordi kriminaliteten faldt.
Det gjorde den også andre steder. Og en helt afgørende faktor var det græsrodsarbejde som de forskellige lokale communities rundt om i byen lavede.
På trods af mindre kriminalitet vokser fængselsbefolkningen. Med 2,3 millioner indsatte, men med under fem procent af verdens befolkning har USA næsten en fjerdedel af verdens fanger. En ud af hver 15`ende sort mellem 20 og 34 år sidder bag tremmer.
I 1987 blev der brugt 71 milliarder kroner på fængselsvæsenet. Nu er denne samfundsmæssige investering vokset til 289 milliarder kroner. Hvilken succes for zero-tolerancen.
Fængselssystemet i USA er en forretningsmæssig succes, det er en racistisk succes, men det er en samfundsmæssig falliterklæring. .
Jyllands-Posten lugter en fest. Og puster det bedste, den har lært.
Er det tilfældigt, at det sker her? Hvis man ikke prøver at forstå problemet, er der heller ingen løsning. Bandevæsenet passer forbløffende godt til den neoliberale verden. Men som det skete i New York - vi må bygge communities og mere samfund.
Denne dagsorden er ekstremt vigtig, nu hvor krisen kan få alt muligt dårligt op.