20 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Nu må det være vores tur

Nu må det være vores tur

Tirsdag, 10. marts, 2009, 00:00:00

Ophæv kommunernes anlægsloft, hjælpepakke til renovering, anlægsarbejde, grønne og miljø venlige projekter - og de arbejdsløse

fra Bygge- og anlægsarbejder og anlægsgartnere, 3F Frederiksborg
Arbejdsløsheden blandt bygge og anlægsfolkene er i vores afdeling på 19 procent, den samme høje procent gør sig gældende blandt anlægsgartnere.
Nu må det være vores tur til at modtag en hjælpe pakke fra regeringen.
I en tid, hvor banker fodres med skatteborgernes penge, er det himmelråbende grotesk at de mange arbejdsløse skal leve for en understøttelse på 724 kroner om dagen - før skat.
Ikke nok med at man som arbejdsløs straffes økonomisk, der er heller ikke tegn på, at regeringen agter at sætte offentlige anlægsprojekter i gang.
Vi foreslår, at de kommunale anlægsprojekter sættes i gang nu. Der er et kæmpebehov for, at mange af det offentliges bygninger bliver renoveret.
Uhumske skoletoiletter, nedslidte skoler, plejehjem og andre institutioner tænger til gennemgribende renovering. Opgaver der beskæftiger mange håndværkere og sætter gang i de lokale virksomheder.
Kloakkerne i de fleste byer har udtjent deres værnepligt. Der tales meget om grønne tiltag - så er det da nu, vi kunne sætte arbejde i gang, arbejde der kunne bidrage til, at vores CO2-udslip blev reduceret ved at gennemføre energibesparende anlægsarbejder.
Ophæv kommunernes anlægsloft, hjælpepakke til renovering, anlægsarbejde, grønne og miljø venlige projekter - og de arbejdsløse.
Når der er penge til at forgylde smarte forretningsfolk, investeringsselskaber, banker og bankdirektører, der de seneste år grådigt har tilegnet sig lønninger og arbejdsfrie indtægter på smarte økonomiske transaktioner, er det kynisk at overse de mange, der i dag mister deres job.

Vedtaget på branche-generalforsamlingen den 26. februar.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


10. mar. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp