Bogens store fortjeneste er, at den gennemgår en debat, der var opstået i kølvandet på en række naturvidenskabelige opdagelser

af Lars Ulrik Thomsen, Esbjerg
I år er det 100 år siden, Lenins Materialisme og empiriokriticisme udkom. Det er et værk, som på mange måder kom til at præge udviklingen i det russiske socialdemokrati (RSDAP).
Det betød den foreløbige kulmination på en årelang spaltningsproces mellem mensjevikker og bolsjevikker, som var begyndt på kongressen i London i 1903.
Bogens store fortjeneste er, at den gennemgår en debat, der var opstået i kølvandet på en række naturvidenskabelige opdagelser. Flere fremtrædende medlemmer af den bolsjevikiske strømning hævdede, at en række nye opdagelser inden for især fysikken overflødiggjorde den dialektiske materialisme.
Lenin gennemgik omhyggeligt 'fornyernes' synspunkter. Han nøjedes ikke med at imødegå dem. I sin fremstilling af dialektikkens væsen var han på afgørende måde med til at udvide erkendelsen.
Dermed indtager bogen samme plads, som Friedrich Engels` Anti-Dühring, der udkom cirka 30 år tidligere. Engels polemiserede skarpt og ironisk mod Hr. Eugen Dührings 'dybt originale tanker' og 'samfundsomvæltende teorier'.

Teoriudviklingen
Lenin hvæssede på samme måde pennen mod de russiske machister, Bogdanov, Bermann og andre. Han videreførte her den polemiske tradition, som videreudviklede dialektikken.
I en lille men værdifuld bog Leninist Dialectics and the Metaphysics of Positivism (Lenins dialektik og positivismens metafysik), skildrer den russiske filosof E. V. Ilyenkov den bitre kamp, som Lenin førte mod Bogdanov og de andre positivister i begyndelsen af det 20. århundrede. Bogen udkom i 1979 i Moskva.
Ilyenkov kæder datidens kamp mod opportunismen sammen med nutidens og spørger, hvordan den kan gøres virksom? Det kan den kun, hvis den er baseret på en analyse af det faktiske udviklingsniveau, i naturvidenskab, matematik, sociologi med videre:
'For at være på højde med Lenin, og ikke Bogdanov, er det nødvendigt (...) kritisk at analysere den logik, der indbefatter de modsigelser, hvis objektive og virksomme løsning, fører til de seneste resultater inden for videnskaben.' (side 141)
Som eksempel på denne form kan nævnes debatten mellem Niels Bohr og Einstein om fysik i begyndelsen af det 20. århundrede.
Ilyenkovs formulering er en udvidelse af Engels` klassiske formulering af samme emne: 'Med hver eneste epokegørende opdagelse, alene på det naturvidenskabelige område, må den dialektiske materialisme forandre sin form.' (Ludwig Feuerbach og den klassiske tyske ideologi)

Stadig aktuel
De brydninger, som de russiske socialdemokrater gennemlevede i begyndelsen af forrige århundrede, og som var af international karakter, er lige så brændende aktuelle i dag.
Med den reaktionære udvikling efter 1989 har vi oplevet en filosofisk reaktion, hvor sloganet nu er: 'Tilbage til Kant, Berkeley og Hume'.
Den teknisk-videnskabelige revolution i 1980`erne har betydet, at store dele af den marxistiske venstrefløj har erstattet den dialektiske materialisme med positivisme og andet idealistisk godtkøbskram.
Det breder sig som ringe i vandet, for eksempel til de reaktionære strømninger, som vil erstatte Darwins teorier med 'intelligent design'.
Derfor har de emner, som Lenin belyser i Materialisme og empiriokriticisme, stadig aktualitet.