Verdenssamfundet er nu så komplekst, at ingen reelt kan overblikke udviklingen. Vi, den jævne masse, vi føler det går den gale vej. Og vi fatter ikke, at vanviddet får lov til at fortsætte

af Doris Kruckenberg, Frederiksberg
'En anden verden er mulig, hvis...' hedder en bog fra 2004. Den vendte sig til de håbefulde aktivister i Social Forum-bevægelsen, der ville ændre klodens kurs. Sidste kapitel gav opskrifter på nødvendig handling.
Der er gået fire år, og verden har vendt snuden end mere nedad på et skråplan, vi ikke har mod til at indse, er skinbarlig virkelighed.
Susan George`s kloge opskrifter ville have virket, hvis 25 procent af verdens befolkning aktivt havde engageret sig i et systemskifte, der i dybeste koncentrat hedder: Mennesker før penge.
Til en bedre verden end den, vi har i dag, behøves ikke meget; men opskrifter på spring over gærdet, hvor det er lavest, har vi nok af i diverse politikeres positioner.
Jeg vil prøve at pege på, hvordan denne krisetid kunne bruges til at rette op på de grove fejl, for ikke at sige forbrydelser, beslutningstagere verden over begår mod den store majoritet af mennesker, der vil leve et jævnt og muntert, virksomt liv på jord.
Den minoritet, der gennem menneskehedens historie har kunnet leve ekstravagant, har haft forskellige ansigter i forskellige epoker; men ét er uændret: mængden af ressourcer, menneskelig energi, opfindsomhed, vilje, kynisme, manipulation og vold, som omtalte minoritet bruger for at forblive på toppen.
Verdenssamfundet er nu så komplekst, at ingen reelt kan overblikke udviklingen. Men vi, den jævne masse, vi føler det går den gale vej. Og vi fatter ikke, at vanviddet får lov til at fortsætte.
At børn i milliontal dør - af sult, krig, social nød; i vores rige lande har vi fedme, allergier, kræftsygdomme, psykisk nød.
At den nødvendige fordeling af ressourcer, de nødvendige forbud mod kemikalier, de nødvendige fredelige løsninger på konflikter udebliver.
At isene smelter, lande oversvømmes, marker bliver ørkner, skove hugges ned, og vand, luft og jord forgiftes alt mere fra dag til dag.
Vore unge er blevet hårde, hvis ikke de lider af ondt i sjælen; kriminaliteten eksploderer: røvere, voldsmænd, terrorister sprøjter op af den globaliserede underverden.

Krig og marked
Krige gøder terrorisme, fængsler gøder anden kriminalitet; og politi, efterretningstjenester, dele af retsvæsenet forkvakler demokratiet, uden større skrupler fra folkevalgte politikeres side.
På den hjernevaskende tv-skærm fylder misinformation, reklamer, ensidig propaganda, fordummende fiktion, alle former for vold, banaliteter og lavsindet mentalitet mest. Den kultur, som enhver folkegruppe har i arv at bygge videre på, forfalder - af overflod hér, af underskud dér, ligesom den fysiske og mentale sundhed.
Og vi velinformerede, rimeligt sunde mennesker i denne lille del af verden, hvor demokratiske rettigheder hersker, vi magter ingenting! Hvorfor?
Er vi måske slet ikke velinformerede, sunde; og er vores samfund måske slet ikke så demokratisk?
'God journalistik sælger ikke aviser', hørte jeg en ekspert sige i et radioprogram. Af samme program forstod jeg, at journalisters succes og en vigtig del af uddannelsen på dagens journalisthøjskole handler om annoncemarkedet.
Kan information købes og sælges, udgives eller forties, alt efter et markeds behov? Og videnskaben - gavner den en udvikling, der tilgodeser menneskers virkelige behov? Forskere, der ikke lader sig diktere af dagens magthavere, får kort snor. I nogle lande går de i livsfare - ligesom journalister, fagforeningsfolk og menneskeretsforkæmpere.
Er den varslede fusion af menneske og maskine måske slet ikke science fiction, men et faktum? Er vi uden at vide det blevet 'podet' med chips, der underminerer vores menneskelighed?

En anden slags vækst
Hvordan kan en intelligent person med lang uddannelse og autoritet påstå, at konkurrence på globale markeder og deltagelse i krige betyder god udvikling, og at økonomisk vækst er eneste løsning, når alt vi ser i verden peger på det modsatte?
'Og hvad gør vi ved det?', spørges der i kulissen.
Jo: Slut krigene, fordel verdens ressourcer, dyrk venskaber, Stryg fjendskaber, brug vedvarende energi, gå over til økologi (der kan dyrkes mad nok til alle med frihed og økologiske småbrug), genopret liv, sats på teknik, der understøtter dette.
'Bliver vi så ikke fattigere?' Jo, men den der rigdom giver os kriser, stress, og sygdomme.
Vi klarer os med en tredjedel af julens gadebelysning, én procent af nytårsraketterne, tre slags tandpasta, små el-biler og kollektive befordringsmidler; ja, læserne kan sikkert gøre remsen kilometerlang. I stedet får vi sundhed og god samvittighed uden tab af venskab, kærlighed, leg, kunst, viden, visdom - langt bedre end luksus, racerbiler og dyre restauranter.
'70`er-pjat!', lyder det fra kulissen.

Ud af krige
Men hvis vi vil opnå en bedre verden, så langt nede på skråplanet vi nu er, så er dét vi skal kræve af vores politikere:
* At Danmark trækker sig ud af alle krige og arbejder for afrustning internationalt. De militærindustrielle komplekser skal fremstille miljørigtige maskiner.
* At dansk handel med fattigere samfund, også ulandsbistand, skal skifte karakter til at gavne dem.
* At kulturmidler også bruges til at fremme forståelse mennesker imellem, nationalt som mellemfolkeligt.
* At ressourcerne til forskning på energiområdet går udelt til vedvarende energi. Pralebygning og unødvendig ingeniørkunst skal vige for fredelig, menneskevenlig urbanisering i samråd og samarbejde med borgerne, samt infrastruktur og trafik, der ikke ødelægger vores helbred.
* At landbruget omlægges til økologi, og at Danmark internationalt lægger pres på sådan udvikling. Derved undergraves de elitære, menneskefjendtlige, internationale organisationer, indenfor økonomi, handel og produktion, der arbejder ud fra globaliseringsdevisen om overførsel af ressourcer fra de fattige til de rige; denne omvendte Robin-Hood-politik, som ses overalt, også hos os.
* At uddannelsessektoren leder til professioner indenfor naturvidenskab og humanisme, der arbejder for de ovennævnte principper, med god plads til fri kunst.
* At vores politikere fører en finanspolitik, der fokuserer på menneskeværdighed som første prioritet.
I kulissen er der panik: 'Det er jo socialisme!'
Men hvad skal vi med ismer? De bruges af konkurrerende magtkandidater, ligesom religionerne, til splid. Vi må ha` bedre redskaber for at få en bedre verden.

Vi er de mange
Når jeg så frimodigt siger 'vi', taler jeg på vegne af de mange mennesker, jeg har mødt på sociale fora rundt om i verden; men jeg er sikker på, at mange flere ville foretrække at dreje udviklingen i den retning.
I en 'speciel report' i tidsskriftet New Scientist belyser syv forskere - i samfundsvidenskab, økonomi og filosofi - hvordan systemet med økonomisk vækst som gud er destruktivt for vores planet. De, der afviger fra denne mainstream-religion, behandles som kættere på mange institutioner, Verdensbanken ikke undtaget.
New Scientist`s redaktion har med dette nummer søgt tværvidenskabelige svar på den aktuelle finanskrise. Her et sarkastisk citat om krisepolitik fra forordet: 'I den sidste tid har vi set hvor rædselsslagne vores regeringer er for alt hvad der måtte true den økonomiske vækst.'
Hvilken ironi, når det, der truer verden, ér den økonomiske vækst. Den detalje tegner et kedeligt billede, ét vi har vænnet os alt for meget til, nemlig at magthaverne og befolkningerne bevæger sig stadig længere fra hinanden.
Når man betænker, at videnskabsfolk i årtier har givet nøjagtig beskrivelse af, hvad der skal til, for at vor jord ikke skal forgå i forurening, råvaremangel, uberegnelige folkevandringer, krige, sygdomme og hvad ikke, så er det da helt ubegribeligt, at vi ikke er flere der råber højt: Hjælp!
Men her står vi, i denne tid som mange kalder omvæltningernes tid. Det burde være tiden hvor vi tager skeen i egen hånd; hvor globalisering betyder forbrødring mellem folkeslagene, ikke en lille elites udbytning af mennesker og natur; hvor uretfærdigheder rettes; de forfulgte får fred; de lidende trøst - og hvor enighed om at redde kloden og al dens liv, inden katastroferne får overtaget, forenede os alle i fælles stræben.
Vi er de mange, magtens mænd de få. Vi skal kræve stop for den økonomiske vækst. Vi ønsker en grøn og retfærdig verden!

Doris Kruckenberg taler på vegne af de mange mennesker, hun har mødt på sociale fora rundt om i verden. Her fra Verdens Sociale Forum i Brasilien 2005.