Det var tyskerne, der i begyndelsen af 1943 opdagede massegrave i skoven vest for Smolensk
af Tim Toftekær, Vanløse
Ovenstående er navnene på tre af de lokaliteter, hvor sovjetisk NKVD i april-maj 1940 fyldte massegrave med ligene af tusindvis af polske officerer, politifolk, grænsepoliti og i øvrigt embedsmænd af enhver slags. Alle taget til fange/arresteret i perioden efter Den Røde Hærs overfald på Polen den 17. september 1939.
Ligesom Eigil Nielsen i indlægget den 10. februar er jeg overrasket over, at Anette Nielsen i sin ellers sobre anmeldelse af Wajdas film den 3. februar haler Kai Moltkes 'dokumentation' anno 1951 frem.
Kun de mest forbenede, forstenede, uvidende stalinister holder i nutiden krampagtigt fast i, at Katyn var en nazi-tysk forbrydelse. Polske krigsfanger og almindelige fanger sad indtil foråret 1940 i blandt andet tre NKVD fangelejre, ved henholdsvis Koselsk, Starobelsk og Ostasjkov.
Drabene
De fleste af de cirka 4500 fanger fra Koselsk blev i løbet af april-maj 1940 transporteret med tog til Smolensk og derfra videre til skoven ved Katyn cirka 20 kilometer vest for Smolensk.
Det antages, at de fleste blev myrdet ved selve massegravene i Katyn Skoven, men nogle grupper blev også myrdet i NKVD-hovedkvarteret i Smolensk. Ligene blev så i nattens mulm og mørke transporteret til massegravene i Katyn Skoven.
Mordmetoden var pistolskud i nakken. I de fleste tilfælde anvendtes tyske pistoler af mærket Walther og tysk ammunition. Ganske simpelt, fordi tyske pistoler var langt mere driftsikre end datidens sovjetiske.
Lidt mere end 6000 fanger fra lejren ved Ostasjkov blev i løbet af april-maj 1940 transporteret med tog til Kalinin (som efter USSR`s opløsning igen fik sit gamle navn Tver). I byens NKVD-hovedkvarter blev fangerne om natten myrdet med nakkeskud. Massegravene var forberedt ved den lille by Mednoje 20-30 kilometer fra Tver.
I Tver var det Stalins yndlingsbøddel Blokhin, der stod for massemordet, bistået af diverse frivillige NKVD-folk. Knapt 4000 fanger fra lejren Starobelsk nogle hundrede kilometer øst for Kharkov blev i løbet af april-maj 1940 transporteret med tog til Kharkov.
Opdagelsen
Massemordet fandt sted i NKVD-hovedkvarteret, og massegravene blev gravet ved lokaliteten Piatikhatki i byens udkant. Wajdas far, der var officer, var fange i Starobelsk. Han blev myrdet med et skud i nakken i Kharkov i foråret 1940 og smidt i en massegrav i Piatikhatki.
Det var tyskerne, der i begyndelsen af 1943 opdagede massegrave i skoven vest for Smolensk. Men allerede i 1942 var polske tvangsarbejdere i tysk tjeneste af lokalbefolkningen i området omkring skoven blevet gjort opmærksom på, at NKVD i foråret 1940 havde myrdet polske officerer der.
Tyskerne havde faktisk i perioder også besat områderne med såvel Mednoje som Piatikhatki, men opdagede altså ikke massegravene de steder.
Ifølge dokumenter fra såvel NKVD som det sovjetiske Politbureau blev der myrdet cirka 22.000 polske fanger i foråret 1940. Cirka 15.000 endte i de ovenfor beskrevne massegrave. De øvrige formodes at ligge i diverse massegrave i det nuværende vestlige Ukraine og nuværende vestlige Hviderusland.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278