21 Aug 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Folkeafstemningen i Venezuela - fra en anden vinkel

Folkeafstemningen i Venezuela - fra en anden vinkel

Tirsdag, 17. februar, 2009, 00:00:00

Fagforeningerne har blomstret, og almindelige folk, som ellers var udelukket fra det politiske liv, har fundet en stemme og et mål

af Andreas Bülow, Caracas, Venezuela, medlem af foreningen Hands Off Venezuela
På Politiken.dk kan man den 15. februar læse en artikel med overskriften 'Chávez vil være evighedspræsident'. Artiklen består af en række løgne, blandt andet hævder den, at 'Befolkningen i Venezuela bestemmer i dag, om præsident Hugo Chávez får ti år mere på posten'.
Begge udsagn er pure opspind. Afstemningen i dag bestemmer ikke, hvorvidt Chávez får ti år mere som præsident, og det er også forkert, at Chávez vil være 'evighedspræsident'.
Afstemningen i dag bestemmer derimod, om man skal ændre en paragraf i grundloven, som sætter en begrænsning på antallet af gange, som en valgt præsident kan genopstille som kandidat til nye præsidentvalg.
Hvis det bliver et ja ved afstemningen, giver det Chávez mulighed for at genopstille som kandidat til præsidentvalget, som - uanset hvad - skal afholdes, når hans mandat udløber i 2013.
Det er ikke et tilfælde, at Politiken viderebringer åbenlyst løgnagtige påstande, som om de var fakta. Et tidligere læserbrev, som Politiken desværre nægtede at bringe, påviste, hvordan avisens løbende dækning gang på gang giver et fordrejet billede af virkeligheden og indgår i en sort-hvid kampagne imod Chávez og det socialistiske projekt.

Hykleri og løgne
Det er også værd at spørge, hvorfor de vestlige medier taler om en 'evighedspræsident'. I langt de fleste vestlige lande er der ingen begrænsninger på genvalg af statsministre og eller præsidenter.
I Danmark har Anders Fogh opstillet to gange, og det står ham frit for at genopstille til et tredje valg. Det samme gælder for eksempel i Spanien, England og Sverige. I sidstnævnte land sad en socialdemokratisk statsminister i en periode på hele 32 år!
Samtidig er det værd at påpege, at statsoverhovederne i Danmark og de tre ovennævnte lande ikke er demokratisk valgte som i Venezuela. I disse lande eksisterer monarkiet stadigvæk, og dermed er det konstitutionelle statsoverhoved ikke folkevalgt, men får overrakt embedet i arv.
Dette viser det enorme hykleri hos dem, der kritiserer folkeafstemningen i Venezuela som 'udemokratisk'.
Andre dele af pressen, både i Danmark, i Europa og i USA, har fremhævet studenterprotester i Venezuela som et tegn på en ægte demokratisk opposition, som på modig vis trodser 'diktatoren' Chávez. Intet kunne være længere fra virkeligheden.
For det første støtter langt det store flertal af den venezuelanske ungdom Chávez og den bolivariske revolution. Dette sås blandt andet ved stiftelsen af Chávez` socialistpartis (PSUV`s) ungdomsorganisation i september 2008, som repræsenterer he-le 140.000 unge medlemmer landet over.
De, der har ført an i studenterprotesterne, har hovedsageligt været unge fra de gamle universiteter - Universidad Central de Venezuela (UCV), Universidad de Oriente (UDO) og Universidad Simn Bol’var.
Disse universiteter blev opbygget, før Chávez kom til magten, og har altid haft en uhyre elitær sammensætning, hvor unge fra overklassen og småborgerskabet har domineret.
Deres demonstrationer har da også været alt andet end fredelige og 'demokratiske'. I en artikel på Venezuelanalysis.com dokumenterede journalisterne George Gabriel og James Suggett, at det var studerende, som i flere tilfælde angreb politiet.
Dette var for eksempel tilfældet i Cagua i delstaten Aragua, hvor politiet måtte anholde 12 demonstranter, der kastede med molotovcocktails og brosten. I byerne Mérida og San Cristobal lukkede oppositionelle studenter hele gader ned ved at sætte ild til tørt græs og dæk, der flød omkring på jorden. Lignende scener udspillede sig overalt i Venezuela.

Forsøg på statskup*
Samtidig har der også været klare tegn på, at dele af oppositionen forsøger at skabe uro og ligefrem omstyrte Chávez-regeringen med vold.
I januar måned har den venezuelanske efterretningstjeneste afsløret flere bander af colombianske paramilitære grupper i landet. Den 17. januar blev seks columbianere således arresteret i Maracay i delstaten Aragua. De var i besiddelse af våben, granater og to kilo sprængstoffer.
Den 27. januar blev 31 columbianere arresteret i kvarteret Petare i Caracas, anklaget for at tilhøre en anden columbiansk paramilitær gruppe. En lignende sag udfoldede sig i El Vigia i delstaten Mérida, hvor fire columbianere indrømmede at tilhøre den fascistiske gruppe 'De sorte ørnes blok' fra Columbia.
Sammen med de fire fandt politiet et stort våbenlager med sprængstoffer, rifler, granater og landkort, hvorpå detaljerede planer for terrorisme var udspecificeret.
Også mindet om det mislykkede statskup i april 2002, hvor Venezuelas rige overklasse - med opbakning fra USA - forsøgte at smide Chávez på porten, står friskt i hukommelsen. Dette er ikke mindst tilfældet, efter at en ny kupplan blev afsløret onsdag den 11. februar.
I en tale på nationalt tv forklarede Chávez, at flere folk i det venezuelanske militær havde sendt beskeder til en tidligere officer i hæren, som bor i eksil i USA. Kupplanen gik under kodenavnet 'Operation uafhængighed'. Ifølge Chávez forsøgte de militærfolk, som var involverede i konspirationen, at sende hemmelige beskeder til militærenheder i delstater, hvor oppositionen sidder på borgmesterposterne, såsom Margarita, Carabobo, Táchira og Zulia. De pågældende militærfolk er nu blevet arresteret.

fra de fattiges perspektiv
Set fra langt de fleste fattige venezuelaneres perspektiv handler afstemningen ikke bare om en formel udvidelse af retten til at genvælge en præsident.
For arbejderne og de fattige i Venezuela betyder valget af Chávez sociale reformer og sejre ligesom gennem de seneste år - i et miljø af revolution, hvori fagforeningerne har blomstret, og almindelige folk, som ellers var udelukket fra det politiske liv, har fundet en stemme og et mål. Det er derfor, de vil genvælge Chávez.
Masserne er meget praktiske mennesker. De vil sige: 'Hvis vi mister præsidentembedet, vil højrefløjen smadre alle de sociale projekter og revolutionens øvrige erobringer'. Disse bekymringer er velfunderede.
Da guvernørposten i Miranda blev tabt i november sidste år, var det første, den nye guvernør Radonski, gjorde, at angribe misiones-projektet og lade fascistiske bander gå amok og true cubanske læger, der arbejdede i Barrio Adentro-projektet.
Dette afslører højrefløjens virkelige intentioner. Det er også en advarsel om, hvad vi kan forvente os, hvis oppositionen skulle få fat i præsidentembedet.
Det er derfor, de fleste fattige og arbejdere vil kæmpe for at vinde denne afstemning. Det er et meget konkret spørgsmål. De forstår meget vel, at Chávez er den eneste kandidat, der kan slå højrefløjen i nye afstemninger om præsidentembedet.
Derfor ser de afstemningen som en direkte kamp mellem revolution og kontrarevolution.

Afsluttet den 15. februar, - før offentliggørelsen af resultatet af folkeafstemningen

Kilder:
http://politiken.dk/udland/article649862.ece (Overskriften er ændret fra den oprindelige 'Chavez vil være evighedspræsident' til 'Chavez vil forlænge sin regeringstid' / red.)
http://debat.modkraft.dk/read.php?2,142676
http://www.venezuelanalysis.com/news/4148
http://www.aporrea.org/ddhh/n128746.html

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. feb. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp