Vi vil ikke betale for krisen. De rige skal betale for den! Antiimperialistiske, anti-kapitalistiske, feministiske, miljømæssige og socialistiske alternativer er nødvendige

af The Assembly of Social Movements
De Sociale Bevægelsers Fællesmøde er samlet fra hele verden i anledning af det 8. Verdens Sociale Forum i Belém, Amazonas, hvor indbyggerne har kæmpet mod forsøg på tyveri af deres natur, deres land og deres kulturer.
Vi er her i Latinamerika, hvor de sociale bevægelser og de indfødte bevægelser i et årti har stået sammen og stillet radikale spørgsmålstegn ved det kapitalistiske systems verdenssyn. Over de sidste par år, har stærke og vidtgående sociale kampe i Latinamerika resulteret i omstyrtelsen af nyliberale regeringer og styrkelse af regeringer, som har gennemført mange positive reformer - såsom nationaliseringen af centrale sektorer i økonomien og demokratiske forfatningsreformer.
I denne sammenhæng har de sociale bevægelser i Latinamerika beslutsomt støttet de positive foranstaltninger, der vedtages af disse regeringer, og samtidig holdt en kritisk distance. Disse erfaringer vil være nyttige i forhold til at styrke folkets modstand mod en politik fra regeringer, virksomheder og banker, der skal flytte krisens byrde over på de undertrykte.
Vi, verdens sociale bevægelse, står i øjeblikket over for en historisk udfordring. Den internationale kapitalistiske krise manifesterer sig som negativ for menneskeheden på mange måder: den påvirker fødevarer, finans, økonomi, klima, energi, befolkning, migration ... og selve civilisationen, da der også er krise i den internationale orden og de politiske strukturer.

Kapitalismens fallit
Vi står over for en global krise, der er en direkte konsekvens af det kapitalistiske system, og vi kan derfor ikke finde en løsning indenfor dette system. Alle de foranstaltninger, der hidtil er blevet truffet for at løse krisen, sigter blot på at socialisere tabene for at sikre overlevelsen af et system, der bygger på privatisering af strategiske økonomiske sektorer, offentlig service, naturressourcer og energi samt på markedsgørelsen af livet selv. Og på udbytning af arbejdskraften og naturen samt overførsel af ressourcer fra periferien til centret, og fra arbejderen til den kapitalistiske klasse.
Det nuværende system er baseret på udnyttelse, konkurrence, fremme af individuelle private interesser på bekostning af kollektivets interesse, og en utilstedelig ophobning af rigdom hos en håndfuld rige mennesker. Det resulterer i blodige krige, giver næring til fremmedhad, racisme og religiøs fundamentalisme, og det forstærker udnyttelse af kvinder og kriminaliserer sociale bevægelser. Under den nuværende krise blive folkene systematisk frataget deres rettigheder.
Den israelske regerings brutale aggression mod det palæstinensiske folk, er en overtrædelse af international lov, en krigsforbrydelse, en forbrydelse mod menneskeheden, og et symbol på den undertrykkelse af folkenes rettigheder, som også ses andre steder i verden. Den skammelige straffrihed til forbryderne skal stoppes. De sociale bevægelser bekræfter deres aktive støtte til det palæstinensiske folks kamp, såvel som til alle aktioner mod undertrykkelse af folk over hele verden.

Græsrøddernes handlingsplan
For at overvinde krisen, er vi nød til at tage fat om ondets rod og så hurtigt som muligt skabe et radikalt alternativ, der gør en ende på det kapitalistiske system og den patriarkalske dominans. Vi må arbejde hen imod et samfund, der opfylder de sociale behov og respekterer naturens rettigheder, samt støtter demokratisk deltagelse og fuld politisk frihed. Vi må sørge for, at alle internationale traktater om vores borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, både individuelt og kollektivt, bliver gennemført.
I denne sammenhæng, må vi bidrage til den størst mulige folkelige mobilisering for at gennemtvinge en række presserende foranstaltninger, såsom:
* Nationalisering af banksektoren uden kompensationer og med fuld samfundsmæssig kontrol.
* Nedsættelse af arbejdstiden uden lønnedsættelse.
* Træffe foranstaltninger der sikrer fødevarer- og energisuverænitet.
* Stoppe krige, trække besættelsestropper ud og demontere udenlandske militærbaser.
* Anerkende folkenes suverænitet og uafhængighed og sikre deres ret til selvbestemmelse.
* Sikring af rettigheder til jord, hjemland, arbejde, uddannelse og sundhed for alle.
* Demokratisere adgangen til kommunikationsmidler og viden.
Den sociale frigørelsesproces fremmet af feministerne, miljøaktivisterne og den socialistiske bevægelser i det 21. århundrede har til formål at befri samfundet fra den kapitalistiske dominans af midlerne til produktion, kommunikation og tjenesteydelser, ved at støtte sociale ejerskabsformer som familiebrug, offentlig ejendom, kooperativer, kommunal og kollektiv ejendomsret.
Et sådan alternativ må nødvendigvis være feministisk, da det er umuligt at opbygge et samfund baseret på social retfærdighed og lige rettigheder, når halvdelen af menneskeheden er undertryk og udnyttet.
Endelig forpligter vi os til at berige opbygningen af det nye samfund baseret på et liv levet i harmoni med sig selv, andre og omverdenen - herunder anerkende den aktive deltagelse og bidragene fra de oprindelige folk.

Koordineret aktion
Vi, de sociale bevægelser, står med en historisk mulighed for at skabe frigørende initiativer på et globalt plan. Kun gennem massernes samfundsmæssige kamp kan befolkningerne overvinde krisen. For at fremme denne kamp, er det vigtigt, at arbejde med bevidstgørelse og mobilisering på græsrodsniveau.
Udfordringen for de sociale bevægelser er at skabe en fælles takt i den globale mobilisering. Det er også en udfordring, hvordan vi styrker vores evne til at handle koordineret gennem støtte til bevægelser, der kæmper mod undertrykkelse og udbytning.
Vi forpligter os til:
* At iværksætte en global aktionsuge mod kapitalisme og krig fra den 28. marts til den 4. april 2009 med: mobilisere mod G20 den 28. marts, mobilisere imod krig og krise den 30. marts, en dag i solidaritet med det palæstinensiske folk, til at fremme boykot, afvikling af investeringer og sanktioner mod Israel også den 30. marts, samt mobiliseringen til 60. året for NATO den 4. april.
* At styrke mobiliseringen året igennem: den 8. marts på kvindernes internationale kampdag; den 17. april, som er international dag for fødevaresuverænitet; den 1. maj - arbejdernes internationale kampdag; den 12. oktober, med global mobilisering til 'kamp for moder jord', mod kolonisering og markedsgørelse af livet.
* Planlægge initiativer og aktiviteter mod G8-topmødet i Sardinien, omkring Klima-topmødet i København og Amerika-topmødet i Trinidad og Tobago med mere.
Med sådanne krav og initiativer kan vi handle mod krisen med radikale og frigørende aktiviteter.

Erklæringen er vedtaget på et fællesmøde for sociale bevægelser, der deltog i det 8. Verdens Sociale Forum i Belém, Brasilien fra 27. januar til 1. februar. Teksten er oversat til Arbejderen af Anders Høst.