Kommissionen har en rigtig dårlig forklaring på, hvorfor de rige skal have endnu en skattelettelse

af Kirsten Normann Andersen, formand FOA Århus
Borgerne med de højeste indtægter får store gevinster, mens lav- og mellemindkomster i bedste fald er blandt de heldige, der holder skindet på næsen. Folk med almindelige indtægter kan dog også være uheldige og miste ret mange penge.
Det bliver konsekvensen, hvis Folketinget gennemfører Skattekommissionens forslag. Medier, fagforbund og tænketanke har nu leveret så mange regneeksempler, at facit er tydeligt.
Kommissionen siger, at skattereformen er nødvendig for at få befolkningen til at arbejde mere, men det argument er på flere måder tyndt.
I øjeblikket bliver flere og flere sendt på arbejdsfordeling eller fyret, og ingen kan se en ende på den økonomiske krise. Samfundets hurtigst voksende problem er altså ikke mangel på arbejdskraft men mangel på arbejdspladser.
Derudover er det usandsynligt, at folk vil arbejde mere, hvis skatten bliver sat ned, selvom kommissionen hævder det. Påstanden bygger ikke på solide fakta, men på en hele 13 år gammel undersøgelse, der kun omfattede knap 2500 mennesker. I dag arbejder folk mere, er nok mere stressede og har en højere levestandard.
En ny Gallup-undersøgelse fra januar 2009 viser derimod, at kun otte procent af befolkningen vil arbejde mere, hvis skatten bliver sat ned, mens fire procent vil holde mere fri, og 69 procent vil arbejde som hidtil.
Forklaringen er ganske ligetil, når det for eksempel gælder FOA's medlemmer. Deres timeløn er simpelthen for lav til, at det kan betale sig at arbejde mere, med mindre de arbejder helt urealistisk mange timer om ugen.
Tager vi omvendt de rigtigt højt lønnede, så er de typisk ansat i stillinger, hvor der ikke er aftalt en højeste arbejdstid. De får således ikke mere i løn, fordi de arbejder mere, så dem kan forslaget nok heller ikke motivere til merarbejde.
Kommissionen har således en rigtig dårlig forklaring på, hvorfor de rige skal have endnu en skattelettelse.