22 Aug 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Sygehusløsninger i Aalborg

Sygehusløsninger i Aalborg

Torsdag, 05. februar, 2009, 00:00:00

Et nyt og moderne sygehus er også med til, at vi kan fastholde og rekruttere personale

af Jesper Madsen, regionsrådskandidat for S, Aalborg
En syghusløsning på Postgården i Aalborg Øst er klart den bedste. Jeg kan ikke forstå, at sundhedsminister Jakob Axel Nielsen, som selv er fra Aalborg, vil være med til at følge Erik Juhl-udvalgets indstilling om en udvidelse af Sygehus Syd.
Når han - som selv bor i Aalborg - ved, hvordan der kan være trafikproblemer på Hobrovej og Vesterbro med mere, så ved han vel, hvor forkert det vil være at udvide derude, så vi kan få yderligere massive trafikproblemer i Aalborg City og på Hobrovej, både under og efter udvidelsen.
Jeg er også bange for, at det kan komme til at koste menneskeliv, at ambulancerne ikke kan komme igennem de massive trafikproblemer, som det vil give at udvide Sygehus Syd.
Jeg er enig med personalet på Aalborg Sygehus i deres problemstilling ved en udvidelse af Sygehus Syd (som man kunne læse i Nordjyske den 30. januar). Jeg vil give dem min 100 procent opbakning.
Et nyt og moderne sygehus er også med til, at vi kan fastholde og rekruttere personale. Og så er det lige ved siden af Sundheds CVU Nordjylland, og Aalborg Universitet.
Og det er en fordel for den fremtidige udvikling med lægerekruttering, fastholdelse af højt specialiserede specialer, og med tiden at vi også gerne vil have en lægeudannelse til Aalborg.
Så det er da den bedst placering, vi kan bygge et nyt sygehus på. For det vil bare være en lappeløsning at udvide Sygehus Syd. Hvad så næste gang, der skal en udvidelse til, der kan ikke blive ved med at være plads omkring Sygehus Syd. Så det er kun at gå i gang med et nyt og moderne på Postgården i Aalborg Øst. Og dér er plads til fremtidsudvidelser.
Ifølge finansminister Lars Løkke Rasmussen`s læserbrev i Nordjyske den 30. januar skal vi tænke smart. Når man foretager så stor en investering, er kun det bedste godt nok. Så finansminister, du må tænke smart og tænke på de yderligere massive trafikproblemer i Aalborg City og på Hobrovej både under og efter udvidelsen.
Og få de penge rigtigt investeret, på rette tid og sted. Lad os håbe, at vi denne gang får det, vi har behov for: Et nyt og moderne Sygehus i Aalborg Øst.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. feb. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp