22 Aug 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Gælder det sundhed eller egnsudvikling?

Gælder det sundhed eller egnsudvikling?

Onsdag, 04. februar, 2009, 00:00:00

Regeringens forslag er et politisk forslag og ligner mere egnsudviklingsstøtte end et gennemarbejdet sundhedsfagligt forslag

af Peter Kay Mortensen, medlem af regionsrådet for Region Hovedstaden (S)
Nej til lukning af hospitalerne i Helsingør og Frederikssund, og nej til yderligere forringelser af behandlingsmulighederne i Nordsjælland!
Regeringen har med sit forslag om fordeling af midler til hospitalerne i Regionerne lagt op til, at borgerne i Nordsjælland skal have længere til akutbehandling, og at sygehusene i Helsingør og Frederikssund skal lukkes.
Det er helt uacceptabelt, at borgerne i Nordsjælland nu skal have forringet deres behandlingsmuligheder og have større afstande til for eksempel skadestue.
Vi har i den nuværende hospitalsplan for Hovedstadsregionen i det nordsjællandske område besluttet at lukke tre matrikler nemlig Hørsholm, Esbønderup og Hornbæk - og det må være nok.
Regeringens forslag er et politisk forslag og ligner mere egnsudviklingsstøtte end et gennemarbejdet sundhedsfagligt forslag.
Hospitalsplanen, som er besluttet af et bredt flertal i Region Hovedstaden - uden om Venstre - skal fastholdes, uanset om finansministeren ved den politiske styring af processen er uenig med flertallet i Region Hovedstaden.
Vi vil ikke være med til lukning af hospitalerne i Helsingør og Frederikssund, og vi vil have en udbygning af akutbetjeningen i Hillerød.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. feb. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp