Branchens problemer kun løses ved, at alt arbejde udføres af organiseret arbejdskraft
fra Murerklubben i Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening, 3F.
Vi har ikke tænkt os at sidde med foldede hænder og se på, at udenlandske løntrykkere optræder på vore byggepladser uden den nødvendige uddannelse og uden vilje til at lade sig organisere, og derved opnå danske løn og arbejdsforhold.
Mange fidusmagere og plattenslagere har med kyshånd taget de udenlandske løntrykkere til sig - det viser sig nemlig, at de nemt lader sig snyde for både løn, pension og feriepenge.
Når bygherrer og entreprenører vælger at beskæftige udenlandske firmaer og udenlandske bygningsarbejdere, svækker det ikke alene beskæftigelsen blandt danske bygningsarbejdere, men giver heller ingen indtægter i statskassen.
Vi har mange eksempler på, at udenlandske firmaer forsvinder ud i den blå luft, når de efter et år er blevet skattepligtige i Danmark.
At de selvsamme firmaer dukker op igen under et andet navn, men faktisk er nøjagtig det samme firma med de samme ansatte, er ganske enkelt svindel og humbug - men hvor er myndighederne henne?
Som om dette ikke kunne være nok, så gives de udenlandske bygningsarbejdere skattefrihed på op til 180.000 kroner om året - igen til ingen gavn for statskassen.
At der ikke findes tid og ressourcer hos politi, Skat og andre myndigheder, og ingen politisk vilje blandt folketingsflertallet til at gøre noget ved problemerne, virker grotesk.
Og det får os til at konkludere, at i sidste ende kan branchens problemer kun løses ved, at alt arbejde udføres af organiseret arbejdskraft. Derfor:
Alle kolleger skal have tilbuddet om medlem-skab på deres eget sprog. Hvis de svarer nej og vender ryggen til fællesskabet, vil Faglig Klub arbejde for, at fællesskabet vender ryggen til dem. Enten ved at smide firmaet eller sjakket ud af pladsen.
Ind i fagforening eller ud af pladsen!
Enstemmigt vedtaget på fagligt klubmøde den 20. januar.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278