21 Aug 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Svindel med braklægning?

Svindel med braklægning?

Tirsdag, 03. februar, 2009, 00:00:00

Med oppløjning af mange tusinde hektar braklagte arealer har man udøvet vold på egentlige fredede naturområder

af Holger Ø. Mortensen, Odder
I årevis har der været mistanke om, at mange bønder landet over har 'fiflet' med EU-tilskud til brak- og arealstøtte.
Især kravene i Naturbeskyttelsesloven vedrørende de såkaldte paragraf 3-områder menes at være blevet udnyttet på det groveste.
I forbindelse med ophævelsen af den direkte EU-støtte til braklagte arealer er der grund til at tro, at egentlige vådområder, engarealer og overdrev i ond tro er opgivet som dyrkbare marker.
Med den sidste tids oppløjning af mange tusinde hektar braklagte arealer har man med løs hånd også udøvet vold på egentlige fredede naturområder.
Hvis det kan bevises, at bønder landet over har givet forkerte oplysninger vedrørende de enkelte markblokkes beskaffenhed - og således har oppebåret ulovlig EU-støtte, er der tale om egentlig svindel.
Og dette bør anmeldes til politiet.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. feb. 2009 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp