Når Knut dukkede op, var det altid med et fantastisk godt humør, som mange kammerater vil huske ham for

af Mogens Mølholm, næstformand i Horserød-Stutthof Foreningen
Knut Sørensen voksede op i Nykøbing Falster, hvor han blev udlært murer. I trediverne blev han medlem af Danmarks Kommunistiske Ungdom. Tiden var præget af den store arbejdsløshed og Hitlers magtovertagelse, der medførte mange politiske flygtninge fra Nazi-tyskland. I DKU-afdelingen Lolland Falster havde mange af medlemmerne politisk flygtninge boende, der var flygtet fra Nazi-tyskland.
Knut startede en afdeling af DKU i Nykøbing Falster i trediverne sammen med sin bror, Svend Erling Sørensen (Frank). Ib Romer Jørgensen, der var kendt fra Radio Romer, fortalte tit i radioen om sin murer-lærlinge-kammerat Knut og om deres faglige lærlingearbejde.
Knut var formand for DKU-afdelingen i Nykøbing Falster, da Danmark blev besat i 1940. Allerede i 1942 var Knut i gang med at afbrænde en tysk barak på Hesselø lige udenfor byen sammen med en DKU-kammerat Henning Christensen (lille Børge), den senere BOPA-sabotør. De brugte et par brandbomber, som var kommet gennem DKP-kurerforbindelse fra København.
Knut var registreret i politiets arkiver i afd. D på Politigården i København. Knut blev samtidig med mange andre medlemmer af DKP og DKU afhentet i hjemmet af det danske politi - for Knuts vedkommende i sit hjem på Nordboulevard 26 den 2. november 1942 og indsat i byens arresthus. Han blev senere overført til Vestre Fængsel i København. Knut blev efter Lov nr. 349. (Kommunistloven af 22. august 1941) i Københavns byret dømt af byretsdommer Arthur Andersen til internering på ubestemt tid. Han blev overført til Horserødlejren i Nordsjælland. I Horserød fik Knut internerings-nr. 246 og boede i barak A.
Nogle internerede blev efter protester til de danske myndigheder løsladt i foråret 1943, deriblandt brødrene Christensen fra Falster. Knut blev ikke løsladt, men lørdag den 2. oktober 1943 blev han deporteret af det tyske Gestapo til den nazistiske kz-lejr Stutthof ved Danzig (Gdansk). Knut fik i Stutthof fange-nr. 25.677. I Stutthof blev Knut det meste af tiden som udlært murer sat til murerarbejde med en arbejdstid på 12 timer.
Da Den Røde Hær nærmede sig Stutthof-lejren, blev den evakueret torsdag den 25. januar 1945.
Fangerne blev sendt ud på march, og de skulle gå i hårdt frostvejr på isglatte veje i snestorm.
Knut gik i en fangekolonne på 1800 fanger, deriblandt 113 danske. Marchen blev kaldt 'Dødsmarchen', fordi dem, der ikke kunne følge med, blev skudt bagerst i fangekolonnen.
Knut blev befriet af Den Røde Hær den 10. marts 1945.
Jeg lærte Knut at kende som barn, da vi i halvtredserne boede i Bangertsgade på Nørrebro i en lille toværelses lejlighed, og Knut og hans kone Dora kom for at besøge mine forældre. Min far, Valdemar Lorentzen, var også fange i Stutthof med fange-nr. 25.775. Når Knut var på besøg, var der en grinen og en god stemning, og der blev snakket meget politik.
Knut var meget aktiv i Stutthof-foreningens bestyrelse. Han fortsatte, da Horserød- og Stutthof-foreningerne blev slået sammen til Horserød-Stutthof Foreningen.
Jeg arbejdede i mange år sammen med Knut i bestyrelsen. Når Knut dukkede op, var det altid med et fantastisk godt humør, som mange kammerater vil huske Knut for. Han fortsatte i bestyrelsen til marts 2005, hvor han på årsmødet blev valgt til æresmedlem af Horserød-Stutthof Foreningen.
Knut og hans kone Dora har gennem hele livet været aktive i solidaritetsarbejde ved at møde op til demonstrationer og arrangementer og sende støttebeløb.