Også i Danmark kan denne krig have konsekvenser for den psykiske trivsel hos børn af mellemøstlig oprindelse

af Ahmet Demir, cand. pæd., socialkonsulent, Hvidovre
Hvor er verdenssamfundets reaktion på drab på uskyldige børn?
Konflikten mellem Israel og palæstinenserne i Gaza, drab på uskyldige civile samt børns og kvinders tårer er umiddelbart ikke blevet set og hørt af verdenssamfundet. Vi har set mange ubeskrivelige billeder, men især børnenes tårer og skrigene ved forældres og børns kister har gjort stort indtryk på mig.
Konflikten mellem parterne koster menneskeliv. Det undrer mig, at verden er vidne og ikke gør noget for at stoppe denne umenneskelige krig. Især fordi verdenssamfundet reagerer skarpt på nogle politiske magthaveres grusomme handlinger, for eksempel i Afghanistan, Irak og andre steder.
Hvorfor forsøger verdenssamfundet så ikke at gøre noget radikalt for at stoppe krigen mellem Israel og palæstinenserne? Israels aggressive krigsførelse får alvorlige konsekvenser for kommende generationer af palæstinensiske og israelske børns psykiske trivsel. Begge befolkninger har lidt tab, og deres sjæle er fyldt med smerte.

Konsekvenser i Danmark
Børn og unge reagerer tydeligt med blandt andet afvisning, had og mistænksomhed over for alle. Også i Danmark kan denne krig have konsekvenser for den psykiske trivsel hos børn af mellemøstlig oprindelse. Jeg er mest bekymret for, at børn og unge vil mene, at verden er imod dem.
Denne opfattelse er en barriere for deres personlige, faglige og sociale udvikling. Vi bør sætte projekter i gang for at støtte dem, så de deltager i for eksempel undervisning og andre sociale aktiviteter.Det enkelte menneske kan ikke stoppe krigen, men vi kan tage den op i vores eget regi.
I klasser samt i pædagogiske og sociale sammenhænge kan vi sætte ord på vores syn på det, der sker med civilbefolkningen, og give plads til krigsramte børns og unges tanker og følelser. Således kan de udtrykke deres følelser og høre andre tage afstand fra krigen. Det vil lette deres smerte, selv om det ikke løser det fundamentale problem.

Samtaler hjælper
Jeg har arbejdet med familier, der i 2006 var gidsler i forbindelse med krigen mellem Israel og Hizbollah i Libanon, hvor de var på ferie. Især børn og unge havde det meget dårligt.
De kunne huske bomberne og usikkerheden om, hvorvidt de selv eller deres familiemedlemmer ville blive ramt. Ved at tage emnerne op og drøfte dem med hele familien, lettede det børnene. Ikke mindst oplevede hele familien, at jeg var interesseret og forstod deres situation som gidsler.
Med samtalerne blev der forsøgt skabt ro og tryghed omkring børnene, og det lettede samarbejdet, at hverken forældre, børn eller unge oplevede, at vi var imod dem.
Jeg håber, at verdenssamfundet, især USA og andre stormagter, lader sig påvirke af mødres og børns skrig. På langt sigt vil deres liv blive ødelagt af krigen. Sig nej til krigen, ja til freden, og an-mod verdenssamfundet om at stoppe krig.
I stedet for at investere i våben skal vi hellere bruge pengene på at skabe en tryg verden for børn.