Hvert eneste menneske skal tro på, at vi sammen kan skabe forandring. Vi skal ikke bare hænge på og følge med men selv skabe den forandring, der er nødvendig

af Kit Aastrup
Nu gik det ellers lige så godt, arbejdsløsheden var historisk lav, ja så lav at regeringen ville skynde sig have sat dagpengeperioden ned. Det lykkedes heldigvis ikke. Den lave arbejdsløshed kunne også bruges som en undskyldning til at importere polske arbejdere, der ville udføre arbejdet for det halve.
Så brast boblen i Wall Street pludselig og Island gik nærmest konkurs. Over en nat kom den finansielle krise og nu siger de, vi står overfor den værste økonomiske krise siden trediverne.
Har man læst Marx, er man selvfølgelig ikke så forbavset. Kriser er indbygget i det kapitalistiske system med profitratens tendens til fald, og de varer længere og bliver dybere som tiden går. Sådan er det.
Vi hytter vores eget skind og håber på, at krisen ikke lige rammer os i stedet for at gøre op med det system, der skaber hele miseren. Det er ikke bare grådige spekulanter, der er skyld i den nuværende krise. At USA har ladet seddelpressen køre uden, at der var produktion bag, er en del af problemet, men ikke hele forklaringen.
Det er ikke kun banker, der nu går konkurs, det er også alle mulige andre firmaer, og arbejdsløsheden stiger dag for dag. Fleksjobberne er nogle af de første, der ryger ud, når virksomhederne skærer ned.

Obama og hans budskab
Er der da slet ikke noget at være glad for? Jo, da. Obama blev i 2008 valgt som den første sorte præsident i USA. Sjovt, at de i USA opfatter ham som sort, han er jo halvt hvid og meget amerikansk.
Han er blevet sat på lidt af en uriaspost, men han er nok den dygtigste og mest kompetente politiker, USA kan frembringe, så det forbavser mig ikke, hvis han i første omgang formår at redde hele det kapitalistiske system. Set med danske øjne er han nærmest højre socialdemokrat.
Obamas budskab om forandring - change - og yes, we can (ja, vi kan - red.), skal være mottoet for 2009. Det gælder for kommunister og for resten af venstrefløjen - og det gælder for mig personligt.
Der er ingen tvivl om, at der er meget, vi skal gøre anderledes. Fagforeningerne skal ud og organisere på arbejdspladserne og få flere medlemmer, partierne på venstrefløjen skal ud og organisere og de folkelige bevægelser for fred og imod EU skal være massebevægelser.
Der skal skabes alliancer med den mørklødede underklasse, der er begyndt at vise sig i gadebilledet, som dagligt kæmper mod diskrimination og økonomisk fattigdom.

Eksemplet i Sydamerika
Solidaritet er ikke et forældet begreb, der er som aldrig før brug for at kæmpe for menneskerettigheder overalt i verden, for frigivelse af politiske fanger, for fred i verden og vende sig imod undertrykkelse og udbytning.
I Sydamerika og Caribien forsøger man sig med nye former for samhandel og produktion, som ikke er baseret på profit alene, men har til formål at øge befolkningens sundhed og generelle uddannelsesniveau. ALBA bliver samarbejdet kaldt og det betyder morgenrøde. Lad solen stige op i Sydamerika og lad lyset brede sig derfra.
Hvert eneste menneske skal tro på, at vi sammen kan skabe forandring. Livet forandrer sig jo hele tiden, og vi skal ikke bare hænge på og følge med men selv skabe den forandring, der er nødvendig.
Jeg ser frem til år 2009 og skuer imod nye horisonter!