Er tiden ikke kommet, hvor det må erkendes, at problemerne er skabt af EU, at opgaven er at rejse modstanden i hele EU

af Villy Frølund Thomsen, København
I fortsættelse af Kai Vangskjærs meget omfattende analyse (Arbejderen 16. december - red.) af den pågående nedbrydning af vore gennem mange generationer møjsommeligt opbyggede offentlige, solidariske velfærdsordninger bidrager jeg med disse kommentarer.
Overskriften 'Kurs mod privatisering af sundhedssektoren' bør nok ændres til 'Kamp mod privatisering af de offentlige solidariske velfærdsordninger'.
De meget aggressive stormløb mod vor velfærd har deres rod i EU`s krav om, at markedskræfternes frie og lige konkurrence skal være styrende.
Uden EU`s direktiver havde ingen politisk sammenrotning det være sig borgerlig liberal eller socialdemokratisk overhovedet selv i deres vildeste fantasier vovet at fremsætte forslag om privatisering af vor solidariske offentlige sygehusvæsen.
Rent konkret er der jo tale om, at den bedrestillede del af befolkningen rotter sig sammen, og med EU`s forbud mod konkurrenceforvridning som værktøj kræver ligestilling i konkurrencen med den uundgåelige konsekvens, at vort offentlige og solidariske sygehusvæsen går sin undergang i møde.
Befolkningerne i EU er nået frem til forskellig trin i udviklingen af deres samfundsmæssige velfærd, men de rammes ens af EU-diktatet. Det danske samfund med dets højtudviklede velfærd må se denne udvikling rullet tilbage og de samfund, som ikke er nået så langt, støder på en mur i forsøgene på at forbedre velfærden for hele befolkningen ved at opbygge offentlige kollektive og solidariske ordninger.
Er tiden ikke kommet, hvor det må erkendes, at problemerne er skabt af EU, at opgaven er at rejse modstanden i hele EU. Der er brug for en tværeuropæisk forsvarsfront, hvor kriteriet for tilslutning er: Kamp for solidarisk velfærd.
Opbygning af en sådan front bør stå øverst på dagsordenen for de brede folkelige bevægelser, for de mange politiske partier og grupper og for de mange faglige organisationer, som kæmper for deres medlemmers rettigheder og goder.
De praktiske initiativer kunne jo udgå fra danske faglige organisationer og Kai Vangskjærs analyse udgør et fuldgyldigt udgangspunkt for afholdelse af en konference gerne med international deltagelse, hvor grundlag og struktur bearbejdes.