af Arne Hornborg, Sengeløse

Jeg glædes ej i denne tidnu falder regnen tung og stridså er det julens komme.Min far hver dag til AF gårmen når han kommer hjemjeg ser hans øjne, triste tomme. Og på hans bord, forleden dagder lå der atter ti afslagog det man ikke glemmer.Han søger job, får altid NEJfor VI har ikke brug for digdu er jo fyldt de fyrre. Trist det er jul, det er ej rartååhhh, gid at den må stoppe snartden varer alt for længe.Og fra min plads ved vinduet herjeg ser de glade børn der lerde får kalendergaver. Jeg vil nok ingen gaver fåfor pengene hos os er småtil mad og julegaver.Og vi må gå i aflagt tøjdet syn`s jeg er nåed værre MØGfor mange børn de mopper. Og mor har ingen kager bagtnåed sådant har jeg sjældent smagtfor vi er meget arme.Men mor vil koge 'julegrød'det gør hun mest på gammelt brødmen uden mandelgave. Da før jeg ud med Rasmus gikvi var i bagerens butikdér stod den tykke bager.Og han skrev op hvad folk de sa`etil juleaften skal vi ha`(Vi hugged et par kager). Fars tunge gang til Frelsens Hærher kommer folk fra fjern og nærdér får man julepakkerher er der gaver, slik og mad.Mor smiler blegt og bli`r lidt glad.Tak velfærdsstatens rigdom. Glædelig jul til alle os i vort kolossale fråds og overforbrug.Og alle de andre! Der er sikkert lidt deres egen skyld.De kan jo bare! Eller?