21 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Sandheden har mange ansigter, Claus Hjort Frederiksen

Sandheden har mange ansigter, Claus Hjort Frederiksen

Fredag, 19. december, 2008, 00:00:00

Presset fra egne rækker gør, at Claus Hjort Frederiksen bliver nødt til at stoppe tåbelighederne

af Ejvind Heinecke, formand for Metal Lolland Falster
Nu hvor det endelig er gået op for Claus Hjort Frederiksen, at der ikke skabes flere job, bare fordi man driver klapjagt på ledige, skal der jo findes en syndebuk eller to.
Erkendelsen har fået en ny drejning der hedder, at virksomhederne er trætte af useriøse henvendelser fra ledige, der ikke vil have de ledige job.
Det er nu ikke helt sådan, at vi faglige anskuer sandheden. Nej - sagen er den, at virksomhederne med rette er trætte af at blive bombarderet med ansøgninger, oftest uopfordrede, fordi de ledige er pisket til at søge alle steder, også der hvor man faktisk godt ved, der ikke er job at hente. Der er trods alt deres eksistensgrundlag der er på spil.
Det er ikke så underligt, at både de ledige og arbejdsgiverne er enormt trætte af det cirkus.
Så presset fra egne rækker, samt den sandhed at de ledige nu også er begyndt at søge job hos Claus Hjort Frederiksen i hans ministerium, gør, at han bliver nødt til at stoppe tåbelighederne.
Men som forventet har ministeren allerede givet skylden til de faglige a-kasser og de ledige.
Det kan godt være, at du er sat i verden for at smadre vores velfærdssamfund, og hermed også den del af fagbevægelsen, som ustandselig bider dig i haserne, men det er begyndt at gå op for befolkningen, hvor dyrt et bekendtskab du efterhånden har været.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. dec. 2008 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp