Børn kan ikke tåle at vente i årevis på, at politikerne tager sig sammen til at agere vagthund overfor de kommuner, der ikke overholder anbringelseslovene
af Kirsten Skovbo, billedkunstner, Højbjerg
Der er meget, jeg ikke kan forstå omkring anbringelsesprocedurene. Imens der skrives så meget om, hvordan budgetterne sprænges, fordi anbringelser er så dyre, sendes anbragte børn væk fra plejefamilier, når disse skal på ferier eller have hver anden weekend fri fra barnet.
Disse aflastningsfamilier er vel ikke gratis? Og hvordan hænger det sammen med at give barnet trygge forudsigelige rammer, når de sådan skal yderligere sendes ud til fremmede aflastningsfamilier!
Hvordan skal jeg så opfatte alle de klageråb om, at det er for dyrt, når der samtidig står kærlige bedsteforældre eller andre nære biologiske familiemedlemmer med udrakte arme for at give deres anbragte børnebørn lidt tiltrængt samvær, men de får ikke lov? Og så er de endda gratis!
Det er ellers nævnt adskillige steder i anbringelsesreformen af januar 2006, at man skal gøre alt for at lade anbragte børn vokse op med samvær med deres øvrige slægt, der ikke har misrøgtet barnet! Som barnet måske allerede kender og holder meget af, hvis bedsteforældrene har været en vigtig del af barnets liv, før det blev fjernet hjemmefra.
Netop for at give de anbragte børn gode varme minder igennem deres opvækst, hvor de så hårdt har brug for denne familiefølelse/netværk at støtte sig til, når de en dag ikke mere er i systemets såkaldte varetægt! Det er jo desværre ikke kommunernes stærke side at sørge for efterværn til disse børn. Ej heller at udvise respekt og accept overfor barnets slægt!
Børnene føler stor sorg, hvis de for eksempel nægtes at holde fødselsdage eller højtider med deres nære familie! Eller hvis de i årevis må gå og forgæves bede om at se deres andre anbragte søskende, der befinder sig på andre opholdssteder!
Husk på! Barndommen genudsendes ikke! Børn kan ikke tåle at vente i årevis på, at politikerne tager sig sammen til at agere vagthund overfor de kommuner, der ikke overholder anbringelseslovene. Det er stadig barnets tarv vi taler om.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278