Korea og Kina gav nogle øjenåbnere til bedre at forstå dimensionerne af de globale udfordringer menneskeheden står overfor, men også hvilke fantastiske store udfordringer fagbevægelsen har på den globale bane

af faglig sekretær Jørgen Erik Kozak Nielsen, 3F Midtlolland
Netop lettet fra Pudong lufthavn går tankerne tilbage på en uges besøg i Shanghai. Et besøg der føles imponerende over den størrelse, og den udvikling kineserne har sat i gang.
Alt er ikke bare stort - det er MEGA stort. Ufattelige målestoksforhold set i relation til vort lille Danmark, som meget nemt og ubemærket kunne ligge i det ene hjørne af Shanghai, der rummer 17 millioner registrerede indbyggere og har cirka fire millioner migrantarbejdere fra øvrige det Kina, og med et areal på størrelse med Sjælland.

Shanghai World Trade Center og Bao Steel
Et besøg på toppen af Shanghai World Trade Centers bygning på 490 meter, som er udformet som en oplukker, tager fuldstændig pusten fra en. Gulvet øverst oppe er af gennemsigtigt glas, så benene ryster en smule.
Heroppe ses tydeligt den forurening, der svøber sig tungt som en tåge udover Shanghai.
Bao Steel, som er en af verdens største stålværker, yder sit store bidrag til afbrændingen af det kul, der giver den enorme forurening over byen.
Bao Steel beskæftiger cirka 30.000 mennesker og leverer stålet til bygningen af det nye Kina. Netop størrelsen giver Kina en mængde problemstillinger både lokalt, regionalt, nationalt og ikke mindst internationalt.

Verdens største byggeplads
Lokalt har byråd og fagforening store udfordringer i at indrette byen til dens enorme vækst, som ligger på cirka ti procent årligt. For at skaffe plads bygges der i højder, der kan gøre enhver svimmel, og der er for øjeblikket over 3000 bygninger i Shanghai med mere end 40 etager.
Infrastrukturen udbygges konstant med flere motorveje og veje i flere etager - nogle steder kører man oppe i femte sals højde og kigger ind ad vinduerne i højhusbyggerierne.
Der bygges højhastighedsbaner, så der kan skabes attraktive boligforhold i udkantsområderne af byen for virksomhedernes velkvalificerede arbejdskraft. Der bygges broer - blandt andet har de lige bygget en bro på 33 kilometer ud til en ø, fordi de store skibe ikke kunne lægge til tæt på Yangtzefloden.
Der bygges tunneler, og alligevel er der mange køer på vejene, og bilerne kaster i en strid strøm deres udstødningsgasser ud i luften, mens de snegler sig af sted med 30-40 kilometer i timen.

Jobgaranti indenfor 24 timer
Alle disse store anlægsprojekter kræver enorme mængder af arbejdskraft, og dette klares med migrantarbejdere, der formidles via fagforeningens jobcenter til forskellige arbejdsgivere. Her er der 24 timers jobgaranti.
Fordi migrantarbejderne ikke er omfattet af sygesikring lader disse sig forholdsvist nemt organisere, idet fagforeningen har overtaget sygeforsikringsdelen. Den kommunistiske stat har efter den store privatisering for små 30 år siden fralagt sig ansvaret for sygesikring.
Fagforeningen har ligeledes en stor rolle for den erhvervsfaglige uddannelse af de unge, hvilket tillægger fagforeningen en betydelig rolle i lokalsamfundet. Idet mere og mere kompetence bliver udlagt til Kinas provinser og byerne får fagforeningerne også en betydelig større rolle, som i øvrigt i høj grad bestemmes af Kommunistpartiets politik på området.
Fagforeningens ledere er alle medlemmer, og det er helt utænkeligt, at nogle ville gå imod partiets politik. Dermed vil vi ikke se lønstigninger, der siger spar to til alting, men kun stigninger der stadig vil give en fortsat eksplosiv vækst i området.

Mad og velstand til alle
Målet er rigdom og velstand til kineserne, og i de sidste ti år har de også formået at brødføde yderligere 300 millioner kinesere. Som Deng Xiaopeng udtrykte det: 'Vi er ligeglade med farven på katten - bare den fanger mus'.
Katten har fanget mus - rigtig mange endda, den har formået at omdanne Kina til verdens fabrik. Kineserne er tilsyneladende også ligeglade med, hvordan katten fanger musene.
Hermed henvises til den enorme forurening, der kommer i kølvandet på den kolossale afbrænding af fossile brændstoffer som kul og olie, der skal til for at skaffe energien til produktion af alverdens varer. Dette giver globale problemer af dimensioner - så store, at der næppe er nogen, der kan overskue dette.
Kinas vicepræsident udtrykker offentligt, at Kina i de næste 30 år næppe kan begrænse deres forbrug af fossile brændstoffer og henviser også til at størstedelen af verdens produktion af varer nu ligger i Kina.

Besøg hos generalkonsulen
Den danske generalkonsul i Shanghai sagde, at vi skulle sammenligne EU og Kina for at forstå Kina bedre. Størrelsesmæssigt ligner de hinanden, men forskellen i landene/provinserne er lige så store.
Befolkningen i Kina udgør dog 33 procent af jordens befolkning, mens den i EU kun udgør syv procent. I år 2050 forventes forskellen at være endnu større, og her vil EU`s befolkning være nede på fire procent.
Kinas totale liberalisering i jagten på rigdom og velfærd giver åbenbart store sociale problemer, hvor mange fattige lempes ud over rampen, fordi det sociale sikkerhedsnet er væk. Dette bevirker, at der næsten dagligt er demonstrationer for bedre social velfærd.
Når skellet mellem rig og fattig øges, og når det kun er markedskræfterne, der regerer og det sociale sikkerhedsnet er væk - så giver det anledning til reaktion. Sidste år blev der demonstreret i 265 dage i Kina.
Partiet er tydeligvis også bange for denne uro, og forsøger at udvise sin handlekraft - eksempelvis i forbindelse med de naturkatastrofer, der har været.
Også her har landet i kraft af sin størrelse og struktur sine svagheder, idet regeringen ikke formår at komme ud og implementere lovgivningen i alle hjørner af samfundet. Kinas forgård er rig på vækst og teknik, mens Kinas baggård stadig er et udviklingsland.

Dragen er sluppet løs
Det er i Shanghai den kinesiske drage for alvor er sluppet løs - det er her den puster sin kapitalistiske ild udover den enorme by, det er her partiets topfolk kommer fra, og det er her de satser deres prestige.
Den kraft, som den superliberalistiske økonomi har, er enorm, men medfører også nogle kolossale skævvridninger i samfundet. Indtil videre er det forløbet styringsmæssigt fint, fordi Partiet formår at have monopol på magten og er dermed i stand til at handle effektivt og meget hurtigt, når kapitalen kræver nye faciliteter og tilpasninger.
Når Shanghai bliver gjort til lokomotivet for landets industrielle og økonomiske udvikling, så indebærer det også, at der er andre provinser, der ikke bliver tilgodeset, og hermed åbnes der op for intern konkurrence mellem provinserne for at tilbyde firmaerne bosætning og arbejdskraft på de lempeligste og billigste vilkår.
Dette kan i sidste ende medfører sprækker og splittelse i fagforeningerne og partiet.

Store udfordringer til fagforeningerne
Fagforeningerne bør fremover styrke deres profil og tydeliggøre sig ved at skaffe bedre løn og arbejdsvilkår for migrantarbejderne og de arbejdere, der er på mindre privatejede virksomheder, som ofte fungerer som underleverandører til de store firmaer.
Fagforeningerne bør politisk arbejde på at udligne de enorme modsætninger mellem rig og fattig, arbejde og arbejdsløshed, migrant og lokal, miljø og forurening, sikkert og usikkert arbejdsmiljø. Fagforeningen bør presse partiet til at føre en langt mere anstændig socialpolitik.
Der skal bruges penge på at udbygge den sociale sektor, i stedet for at der konstant bruges milliarder på udbygningen af infrastrukturen. Måske kunne fagforeningen komme til at spille en central rolle som social serviceinstitution, hvilket kunne give dem en unik status i samfundet.

Pressens frihed
Det er noteret, at pressen i langt højere grad end tidligere beskriver udviklingen og begivenhederne i Kina, dog undgås direkte og personlig kritik af partiet og dets medlemmer. Men korruptionshistorier, mishandlinger og tyverier får spalteplads.
Det er selvfølgelig nødvendigt at gøre pressen til samfundets vagthunde, og at de får frie muligheder for at beskrive alt og alle i samfundet.
Kina giver appetit på mere, fordi landet overrasker i al sin vælde, men virker også utroligt skræmmende med al sin kraft og forurening.
Besøget har givet en tydelig fornemmelse af den almindelige kinesers travle og arbejdsomme hverdag i den globale verden, hvor en styrkelse af fagforeningernes rolle er mere aktuel end nogensinde.
Kineserne har fundet den store guldåre og agter ikke at dele den - nu skal der for alvor smedes. Kapitalen vil altid koncentrere sig der, hvor profitten er størst og arbejdskraften billigst, og derfor er erfaringsudvekslinger mellem fagforeninger og tillidsrepræsentanter en af de måder, vi kan påvirke udviklingen på. En udvikling som fremover vil komme fra et magtfuld 'Rige i Midten'

Her hersker de fire familie-firmaer
I Korea er det ikke partiet, der hersker, men de fire stærke gamle familiefirmaer: Daewoo, Hyandai, LG og Samsung.
Disse firmaer stammer fra efterkrigstiden, og de producerer i dag 85 procent af bruttonationalproduktet, og deres produkter er kendt worldwide og er med garanti også velkendte i de fleste danske hjem. Firmaerne sætter foruden den erhvervspolitiske dagsorden også den landspolitiske linje.
Præsidenten må siges, at være en marionetdukke, som ikke har andet valg end at lade sig korrumpere.
Den nuværende præsident er pudsigt nok også forhenværende direktør for den fagforeningsfjendske Samsung koncern. På Samsung tillades der ikke fagforeninger, hvorimod der på LG og Hyundai/KIA er en lang tradition for fagforeningsarbejde, hvilket også resulterer i gode arbejds- og lønvilkår - vilkår der hører med til de bedste i Korea.

Den daglige pisk
Arbejdernes største frygt er, at den internationale finanskrise medfører arbejdsløshed, hvilket i sig selv er et globalt problem. Men i Korea er frygten mere reel end i Danmark, idet forsikringerne og goderne følger med arbejdet og firmaet.
Dette giver arbejderne indirekte pisk til i det daglige at yde det optimale, stor flid, præcision og loyalitet overfor firmaet, fordi de uden arbejdet mister man alt fra identitet, forsikringer til velfærd, og måske endda sin bolig.
For at højne effektiviteten yderligere skal man bruge af sine 15 feriedage i tilfælde af sygdom, så alt der kunne minde om pjækkeri må anses for udelukket - men i tilfælde af 15 dages seriøs sygdom er al ferie for dette år pist forsvundet.

Højteknologiens mestre
Nu hvor farten på KTX-højhastighedstoget er over 300 kilometer i timen, beviser Korea, at de behersker højteknologien, og at de søger at løse deres infrastrukturproblemer. Overalt bygges der veje og broer for at løse firmaernes behov for varetransporter og arbejdskraft.
Helt storslået og imponerende er det med byggeriet af den nye containerhavn i Busan, som forventes at stå endeligt færdig om ni måneder - en havn der formentlig vil kunne sende en lille milliard tons færdigfabrikerede varer hvert år til de vestlige lande.
Både Kina og Korea har bevist deres position som verdens fabrikanter, hvor mængden og kvaliteten af produkterne sættes højere end den arbejdskraft, der producerer den.
Her er arbejdskraften reduceret til en effektiv produktionsmaskine, hvor samlebåndet kræver otte-ti timers effektivt arbejde i fem dage hver uge.

Den perfekte verden
'We give you a beautiful and perfect world' og 'We enhance your world', siger LG i en af deres reklamefilm. Der satses i reklamerne på skabelsen af nye identiteter og den perfekte verden, hvor der i øvrigt tages behørigt hensyn til miljøet.
Både arbejderne og forbrugerne af produkterne identificerer sig i højere og højere grad med ideen og konceptet bag varen.
Den koreanske mand er gift med sit arbejde, og konen er hans 'elskerinde', og de bruger deres sparsomme fritid på at indkøbe og konsumere - alt sammen gøres det i en blinkende reklameshow, der hænger overalt på butikkerne og bygninger.
Reklamerne udsender deres budskaber i alverdens farver og er ofte ledsaget af meget høj musik. Her er ingen regler for ophæng af reklamer og for støjende adfærd. I dette inferno reproducerer den koreanske arbejder sin arbejdskraft - kun i det buddhistiske kloster hersker der en saglig ro.
Alene behovet for såkaldte 'bolleværelser' på motellerne illustrerer på glimrende vis koreanernes hektiske liv. Sådanne moteller er der overalt i byen, hvor unge mennesker typisk lejer sig ind, fordi der ikke er plads til privatliv hjemme i den lille lejlighed.
I et evigt mylder farer de rundt i en travl hverdag, kun styret af arbejdet og forbruger livet.

Vejen frem
Vejen fremad for Korea og dens store arbejdsstyrke skal bygges på demokrati, hvor der er reel medbestemmelse i et land, hvor man i den grad lever for at producere.
Denne udvikling forudsætter dog, at folk ønsker det, og at fagforeningerne i langt højere grad begynder at sætte en politisk dagsorden.
Derfor var det også lidt af en befrielse, at vi mødte KMWU (Korean Metal Workers Union), som har opbygget en demokratisk fagforening på KIA og Hyundai.Her afholdes reelle valg af tillidsrepræsentanter, og kontingentet fastsættes i kompetente forsamlinger.
På KIA er der 100 procent opbakning til fagforeningen, og der er 30 heltidsansatte tillidsrepræsentanter på fagforeningskontoret. Her er gode lokalaftaler, hvad angår løn og bonus, med lønninger der kan ligne de danske i størrelsen. Også løsarbejderne og dem, der producerer som underleverandører, har den store stærke fagforening fat i.
Det var opløftende, at møde en stor og stærk fagforening der er rede til at slås for medlemmernes rettigheder. For øjeblikket er formanden anklaget for såkaldt 'business obstruction', og risikerer op til fem års fængsel, bare fordi han opfordrede til strejker for at få landsdækkende overenskomster.
De såkaldte virksomhedsfagforeninger dækker kun virksomheden, og lokalaftalen stopper ved fabriksporten - derfor ønsker fagforeningerne landsdækkende overenskomster. Det er lovligt, at strejke i Korea, så derfor anklager staten ham i stedet for at begå en kriminel handling.
Den reelle baggrund er, at de 'fire store familier' ikke ønsker landsdækkende overenskomster. Det kræver sit mandsmod, at gå op imod de store stærke firmaer i Korea, men i modsætning til Kina, har den koreanske fagbevægelse forstået at demokratisere sig og gøre sig uafhængig af firmaerne.

Støtte til metalarbejderne
Hvis arbejderne skal forbedre deres vilkår, er det afgørende at demokratiseringsprocessen også finder sted i samfundet. KIA betyder 'Asien stiger op', og netop KIA`s fagforening kunne blive rollemodel for fremtidens fagforeninger i Asien.
KMWU - Korean Metal Workers Union, har behov for støtte i form af moralsk opbakning, samt inspiration til det videre arbejde.
Dette kunne de eksempelvis få ved at udveksle erfaringer med tillidsrepræsentanter og fagforeninger fra Danmark og det øvrige Skandinavien. Dette ville være til fælles gavn.

Øjenåbner
Korea og Kina gav nogle øjenåbnere til bedre at forstå dimensionerne af de globale udfordringer menneskeheden står overfor, men også hvilke fantastiske store udfordringer fagbevægelsen har på den globale bane.
Meget tyder på, at vi vandt 1. halvleg på hjemmebanen i Danmark, men er stærkt på vej til at tabe 2. halvleg på den asiatiske udebane.
Problemerne forsvinder dog ikke ved at lukke øjnene for verden omkring os og banke et lille nationalistisk kolonihavehegn op omkring Danmarks og Europas grænser. Vi er nødsaget til at satse flere kræfter på udebanekampene.
Vi må ud og skubbe til de kræfter, der ønsker demokrati og forandring. Vi bør være solidariske med de progressive fagforeninger, vi kender til. Vi har jo det tilfælles, at vi hver dag må sælge vores arbejdskraft for at kunne overleve i en verden, hvor magtbalancen i disse år rykkes til Riget i Midten og landene omkring det mægtige rige.