21 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Cubanere i Danmark forsvarer Cuba

Cubanere i Danmark forsvarer Cuba

Tirsdag, 09. december, 2008, 00:00:00

Cubanere, der lever i Danmark siger nej til terrorisme og fordømmer blokaden mod Cuba

fra herboende cubanere
På et møde har de vedtaget en handlingsplan for aktiviteter i anledning af 50-året for revolutionens sejr og 70-året for grundlæggelsen af Cubas faglige LO.
På et møde den 29. november for cubanere bosat i Danmark har man vedtaget at fordømme terrorisme og ligeledes fordømme blokaden mod Cuba.
Det var det andet møde for cubanere i Danmark, og deltagerne udvekslede synspunkter om livet i Danmark og om, hvordan man herfra kan arbejde som revolutionære cubanere i forhold til Danmark og EU.
På den baggrund vedtog man en handlingsplan for 2009, som på organiseret vis skal blive en hilsen til den cubanske revolution, der fylder 50 år og Cubas LO (CTC) der fylder 70 år.
I mødet deltog Cubas ambassadør i Danmark og tilsvarende den cubanske konsul i Danmark tilligemed Sven-Erik Simonsen, som er formand for Dansk-Cubansk Forening. Han præsenterede en oversigt over det arbejde, som foreningen - der netop er fyldt 40 år - laver. I det kommende år vil foreningen gerne udvikle samarbejdet med de herboende cubanere om at sprede kendskabet til virkeligheden i Cuba samt til landets historie og revolutionære værdier.
Den cubanske ambassadør sluttede mødet med at giver et overblik over de vigtigste opgaver, som det cubanske folk kæmper for at løse som en værdig hilsen til 50 års jubilæet.
Den sluterklæring, som blev vedtaget opfordrer USA til nu at afslutte den umenneskelige blokade, som har været opretholdt mod Cuba i over 40 år.

Vedtaget på et møde mellem herboende cubanere, Cubas ambassade og Dansk-Cubansk Forening, 29. november

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. dec. 2008 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp