Hvad med at dyppe kapitalismens stålharnisk i grøn maling og udmale den store, fossilfri grønne vision?

af Anders Bjerre Mikkelsen, medlem af Kommunistisk Parti, Århus
Ingen tvivl om, at Fogh og spindoktorer måtte spekulere meget over, hvad der sidste måned skulle udbasuneres på Venstres landsmøde og for den danske verdenspresse.
Hospitalernes tilstand? De faglige rettigheder efter Laval- og tilsvarende EF-domme? Flere tropper til Afghanistan som afskedshilsen til Bush? Den kapitalistiske storkrise og efterfølgende gigantiske stillen skatteyderpenge til rådighed for banker og spekulanter?
Nej vel? Hellere skyde alle disse trivialiteter til side og lancere en storslået og forkromet vision.
Den må bare ikke koste noget og må ikke på nogen måde genere Venstres kernestøtter i kapital, landbrug og produktion, endsige brugtvognshandelen.
Og findes ikke i Fogh en sand mester i udklædningskunst? Har vi ikke set privatiseringsulven iført det smukkeste velfærdslammeskind?
Hvad med at dyppe kapitalismens stålharnisk i grøn maling og udmale den store, fossilfri grønne vision?
Som tænkt så gjort. Det er bare gået så hurtigt, at den grønne farve dårligt har formået at skjule underlagets rustne metal.
Det ser man, når man læser Foghs baggrundspapir på www.venstre.dk.
Fjerner man ordet grøn, har man et helt traditionelt Venstre-produkt, bygget op omkring ordene: konkurrenceevne, eksportpotentiale, stærk og voksende industri, blomstrende eksport, ny vækst, eksportindtægter, privat sektor, mobilitet, dynamik, aktivistisk udenrigspolitik, internationalt førerskab.
Hertil et vældig trut for handel med CO2-kvoter, der mod erfaringen påstås at være et effektivt redskab.
Bortset fra nogle åbninger omkring regulering (her kaldet grøn regulering) og beskatning er det altså business as usual, det vil sige kapitalens og markedets ukontrollerede ræsen mod afgrunden på bekostning af mennesker og miljø.
Venstre ved man, hvor man har!