22 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Opråb fra Idestrup

Opråb fra Idestrup

Torsdag, 20. november, 2008, 00:00:00

Det er mit oprigtige ønske, at regeringen vil holde op med denne skævvridning - eller give os pensionister rabat, når der ikke må være lighed for loven

af Jette Uhlott Andersen, Idestrup
Den 1. november skriver Arbejderen, at efter stiftelsen vil initiativet 'Alliance for lige muligheder' mødes til januar for at fastlægge de første synlige aktiviteter. Der er oprettet en arbejdsgruppe, som skal samles hver tredje måned, og organisationerne har lavet en fælles Facebook-gruppe på internettet.
Synes I ikke det er for flovt, at Danmark skal regeres på Facebook?
Nu må I se, at komme i gang med at ligestille og fjerne uretfærdigheder og forskelsbehandlinger for den danske befolkning.
Vi vil ikke have svenske ambulancer - vi vil have danske - over hele Danmark. Vi vil have lighed i responstider politi og Falck. Vi vil ikke betale recepttillæg til medicin til vore dyr - 111 kroner for første pille til en kat og 68 kroner for den næste pille. Rigsindekset skal også gælde for pensionister/overførselsindkomster - vi vil ikke nøjes med sultegrænse - nu er vi på cirka 56 procent. Vi vil ikke betale vores skat igen og igen og igen via afgifter og moms og så videre - vi har jo ikke engang den udgåede 25 øre tilbage af en krone.
Ja, tænk selv videre! Der er masser af uligheder og forskelsbehandlinger i samfundet.
Efter et langt liv på arbejdsmarkedet/og udenfor synes jeg, at jeg har fortjent min pension, men er meget urolig for, om den kan slå til:
Olieregningen er på 20.000 kroner årligt, 5000 kroner er moms, 4000 er energiafgift, 500 kroner er CO2 - kun halvdelen 10.500 kroner er oliens pris.
Det samme er tilfældet med el og med vand - skatter og afgifter forgifter vores tilværelse.
Lolland-Falster er hægtet af - vi har ingen busser og ingen andre offentlige brugbare transportmidler - hvilket vil sige, at vi er nødt til at holde bil, med alt hvad dertil hører - vi kører kun efter tilbud i forretningerne, hvilket vil sige vort kilometer forbrug er lavt, men forsikringen, vægtafgiften og afdragene er høje og det samme som for alle andre, der dog har mulighed for at køre med offentlige transportmidler. Vore veje er elendige - hullede og farlige for den lette trafik.
Siden 1982 har det ikke været muligt at få et lønarbejde, ud over den psykiske belastning med diverse ministres nedvurderende og ringeagtende misforståede svarbreve samt Arbejdsformidlingens og HK`s manipulationer gennem alle disse år har det ikke været muligt, at spare op - det vil sige, at der er ingen pension ud over den regeringsbestemte.
Det er mit oprigtige ønske, at regeringen vil holde op med denne skævvridning - eller give os pensionister rabat, når der ikke må være lighed for loven.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. nov. 2008 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp