Det uhyggelige i denne situation er, at magthaverne får så direkte indflydelse på, hvad politiets resurser skal (mis)bruges til
af Marta Rubin, København
Hvad er den rationelle forklaring på den voldsomme politiaktion 28. oktober på Christiania / Christianshavn?
Når der er afsat en politistyrke af det format, som mødte os, i forbindelse med politiets rydning af en tilbygning på et hus på Christiania, må det forventes, at politiet har været forberedt på en massiv modstand over deres aktion.
Politiet vælger således at afsætte enorme resurser til en aktion, som primært må beskrives som principiel eller demonstrativ, idet det aktuelle hus, som blev smadret, kun er et af mange huse, som har været i skudlinjen i løbet af de sidste års forhandlinger og diskussioner mellem Christiania og Slots- og Ejendomsstyrelsen.
Det noget absurde eller ligefrem korrupte i denne situation er, at rydningen foretages under en uge inden retssagerne om Christianias rettigheder starter. Det vil sige, man vælger at gribe til konfrontation (provokation) lige før en stor retssag.
Hvad er så agendaen bag en sådan aktion?
At få sat Christiania i et dårligt lys ved at fremprovokere en voldelig modreaktion?
Det uhyggelige i denne situation er, at magthaverne (regeringen) får så direkte indflydelse på, hvad politiets resurser skal (mis)bruges til.
Vi hører jævnligt om, hvor svært det står til med politiets resurser, hvordan de ikke har overskud til at behandle vigtige sager. Og så sætter de alligevel en hel hær af politifolk i beredskab i forbindelse med rydningen af et tilfældigt hus på Christiania!
På et tidspunkt i løbet af aftenen den 28. oktober talte jeg 16 politi-busser, som stod parkeret op langs Knippelsbro med blink på. På Christianshavns Torv var der opstillet mellem 20 og 40 kampklædte politifolk. Det virkede totalt overdimensioneret, og der var på det tidspunkt ingen optræk til ballade eller noget. Svært ikke at opleve det som provokerende på alle måder.
Den voldsomme reaktion udeblev jo (desværre) heller ikke. Som det er set før, tiltrak politiets massive tilstedeværelse en gruppe af uromagere, der igen fik anledning til at sætte ild i gader og biler. Tragisk og trist for os alle sammen - men ikke overraskende.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278