Store udledninger af kvælstof og fosfor er med til at skabe algeproblemer og iltsvind og er dermed med til at dræbe livet i bælter og fjorde
af Jens Jørn Steiniche, Odder
Den konventionelle driftsform i landbruget er til fare for folkesundheden. Af eksempler på de faremomenter, som de nuværende konventionelle dyrkningsformer med deres animalske produktion indebærer, kan nævnes:
- Store udledninger af kvælstof og fosfor er med til at skabe algeproblemer og iltsvind og er dermed med til at dræbe livet i bælter og fjorde. Fisk indeholder cirka seks gange mere protein end korn. Det er derfor også et fødevareproblem.
- I Danmark opfostrer vi 25-30 millioner slagtesvin om året. Da svin udleder tre gange så meget kvælstof per døgn som mennesket, svarer det til, at den danske jord bliver belastet med efterladenskaber, som var vi omkring 37-40 millioner mennesker her. Og alt ledes urenset ud på jorden!
Gyllen indeholder kendte stoffer, som er betydeligt farligere end menneskets efterladenskaber. Det er for eksempel påvist, at kvinder beskæftiget i landbruget har tre gange så stor risiko for at få brystkræft som befolkningen i øvrigt.
- Dansk landbrug bruger årligt cirka 120.000 kilo rent antibiotisk stof. Det bevirker, at grisene kan blive sæde for resistente bakterier, som videreføres til mennesker, hvilket derfor kan blive en tikkende bombe under folkesundheden, da der er frygt for, at mange sygdomme ikke vil kunne behandles.
Det anbefales derfor, at der sker en omlægning til den økologiske driftsform, der skaber liv i vandet, renere luft og jord samt forøger folkesundheden.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278