Skal finansfyrsterne fortsat have lov til at boltre sig uden love og restriktioner samtidig med, at den brede befolkning skal betale for deres uhæmmede grådighed og mangel på moral?

fra Metal Århus
Metal Århus kunne den 13. oktober fejre stiftelsen af fagforeningen for 125 år siden.
Vores fagforening bidrog til at tøjle den frembrusende kapitalisme og forhindrede en hæmningsløs udnyttelse af arbejdskraften. Vi tvang samfundets magthavere til at respektere de manges krav.
Vi har været med til at opbygge ét af verdens rigeste og mest veludviklede lande - fremtiden afhænger af, hvem der skal udnytte disse muligheder.
Skal kræfterne bruges til fælles gavn? Eller skal finansfyrsterne fortsat have lov til at boltre sig uden love og restriktioner samtidig med, at den brede befolkning skal betale for deres uhæmmede grådighed og mangel på moral?
De århusianske metalarbejdere konstaterer, at kapitalismens liberale højrekræfter ikke kan tage ansvaret for videreførelsen af det danske velfærdssamfund. I alt for mange år har der været frit slag og rent ta` selv bord på direktionsgangene i den finansielle sektor.
Der har i den samme periode været gennemført utallige kontrolforanstaltninger og dermed mistænkeliggørelser af de svageste grupper i vores samfund, nemlig de ledige og syge.
Generalforsamlingen må derfor forlange, at de såkaldte hjælpepakker suppleres med en reel skærpet kontrol over banker og den øvrige finansielle sektor. Vi var med til at skabe det samfund, som det ser ud i dag. Uden os havde det ikke været muligt, derfor skal almindelige mennesker holdes skadesløse for finansspekulanternes hærgen.
I Metal Århus vil vi aldrig stiltiende acceptere, at nogle få ødelægger det, de mange har bygget op!
Regeringens arbejdsmarkedskommission, der skal komme med forslag til, hvordan man kan få befolkningen til at yde en ekstra arbejdsindsats og forbedre de offentlige finanser, er - typisk for regeringen - sammensat af såkaldt sagkyndige, heriblandt flere direktører, men selvfølgelig ingen fra fagbevægelsen.
Kommissionen har helt planmæssigt afleveret en delrapport, der indeholder en række uhyrlige forslag, blandt andet om efterlønsforringelser, nedsættelse af dagpengeperiode og andre forringelser. Vi må naturligvis tage skarpt afstand fra den type forslag.
Med en kompensationsgrad ved sygdom og ledighed på kun 52,4 procent for en gennemsnitlig LO-arbejder er smertegrænsen for længst nået, og det ultimative krav til politikerne må være massive satsreguleringer, der bringer dagpengene op på et anstændigt niveau.
Vi er åbne overfor ændringer i arbejdsløshedsforsikringslovgivningen, for lovgivningen må selvfølgelig hele tiden være indrettet efter de behov, der gælder på ethvert tidspunkt, men vores krav er naturligvis, at ændringer udløser forbedringer og fremskridt for medlemmerne - og ikke forringelser, som VK regeringen ensidigt ønsker.

Vedtaget på generalforsamling den 27. oktober.