Kan økonomer da for pokker ikke bruge deres uddannelse til at finde ud af, hvorledes man holder sådant vanvid ude af pengeøkonomien?

af Gustav Bunzel, pensioneret historiker, Åbyhøj
Hvis læger forklarede sygdomme, som økonomer kriser, ville de blive dømt for kvaksalveri.
Eksperter og vicestatsministre er nu begyndt at forklare 'nedsmeltningen' på samme måde, som oldeforældrene forklarede krakket i 1929: 'Vi' har levet over evne!
Hvad vil nu det sige? Er der nogen, der har forbrugt noget, der ikke er produceret? Evner verdens fattige ikke at forbruge mere?
Finanssektorens papirnussere har endnu en gang opdaget, at den hurtigste måde at blive rig på er i andres gæld. Hvis nogen skriver under på at skylde dig en million, så bliver du millionær.
Man sælger noget til en overpris - hvad man kan, fordi overprisen betales med gældsbeviser, og prisen forventes at stige.
Så begge tjener på affæren, sælger på overprisen og køber på prisstigningen. Man sælger gælden billigt videre, så også gældens køber tjener på det.
Dette kan blive ved, så længe priserne stiger, og så længe gældsbeviserne kan cirkulere. Gældsbeviser, der ikke skal forrentes og afbetales, kan ikke være meget værd. Som småborgeren udtrykker det: lån aldrig en ven penge, du risikerer at miste begge dele.
Fortsætter oppustningen af formuer i andres gæld, vil afbetaling og forrentning nødvendigvis før eller senere begynde at svigte og gældsbeviser at blive værdiløse og ejerne heraf at gå fallit, hvis de har belånt gældsbeviserne.
Nu udtrykkes der så bekymring for, at krisen skulle begynde at berøre 'realøkonomien'.
Er dette et tegn på en vågnende realisme? At finanssektorens 'produkter' (hvorfor begyndte man mon for et par årtier siden at bruge dette udtryk om pengemanipulationer?) er irrationalitet, for ikke at sige skingrende vanvid?
Kan økonomer da for pokker ikke bruge deres uddannelse til at finde ud af, hvorledes man holder sådant vanvid ude af pengeøkonomien? Hvis de ikke kan skrue en pengeøkonomi sammen, der kan holde sådant vanvid i ave, så må de finde på noget andet.