Uanset om Nord-Syd forsonings- og genforeningensprocessen forgiftes af USA eller en højreregering i Sydkorea, så kan den allerede igangsatte proces ikke stoppes.

af Anders Kristensen, formand for Venskabsforeningen Danmark-Den Demokratiske Folkerepublik Korea
Den 10. oktober 2008 fylder Venskabsforeningen Danmark-Den Demokratiske Folkerepublik Korea 40 år.
Foreningen blev stiftet på et tidspunkt, hvor Vietnamkrigen var på sit højeste, og interessen for den antiimperialistiske kamp var stigende overalt i verden. For mange var Nordkorea et af symbolerne på venstrekræfternes genrejsning i Danmark og Vesten.
Afsløringer af USA`s og magthavernes politiske svindel omkring årsagerne til Koreakrigen (1950-53) og det nye kendskab til Nordkoreas konsekvente og militante antiimperialistiske holdning og den enorme økonomiske genopbygning og udvikling i republikken bragte dengang Korea mere og mere i fokus i diskussionerne om imperialisme og u-landenes problemer.
Venskabsforeningen har fra starten arbejdet på flere niveauer: både med aktiviteter på et klart anti-imperialistisk niveau og med aktiviteter på et mellemfolkeligt niveau for at fremme politiske, økonomiske og kulturelle forbindelser mellem Danmark og DDF Korea.
Kravet - USA ud af Korea - har fra første færd været en central parole, og er det fortsat. Venskabsforeningen tog også sit udgangspunkt i den næsten mirakuløse bedrift, som det koreanske folk i nord havde udført.
Efter først at være lagt totalt i ruiner af USA`s grusomme tæppebombninger og folkemord under Koreakrigen (1950-53) blev landet på få år - og stort set ved egen kraft - genopbygget af det arbejdende folk, som fulgte deres egen helt uafhængige socialistiske vej baseret på den såkaldte Juche Ide - uden at gøre sig afhængig af eller efterabe hverken Kina eller USSR eller andre.
Udover et bredt oplysningsarbejde om udviklingen i Korea lagde Venskabsforeningen de første år stor vægt på en politisk kampagne for dansk diplomatisk anerkendelse af DDF Korea.
Denne kampagne bar frugt i 1973, og samarbejdet mellem venskabsforeningen og foreningens samarbejdspartnere i Nordkorea blev efter den danske diplomatiske anerkendelse af DDF Korea kraftigt intensiveret.

Koreaspørgsmålet
En anden stor opgave, venskabsforeningen kastede sig ud i i begyndelsen af 1970`erne, var at sætte fokus på Koreaspørgsmålet: Koreas kunstige deling trods en 5000-årig historie som samlet nation, og faren for en ny Koreakrig.
Over ti millioner familier var dengang direkte berørt af den katastrofale deling af Korea. Landet var skåret midt over, og den 248 kilometer lange demilitariserede zone (DMZ) mellem Nord og Syd hermetisk lukket.
Situationen forblev stort set fastfrosset de næste 20 år grundet skiftende USA-støttede sydkoreanske militærdiktatorers modvilje til at give indrømmelser. Man ønskede kun genforening på egne betingelser ved at indlemme Nordkorea i Syds samfundssystem.
Fredsspørgsmålet i Korea blev yderligere aktualiseret af USA`s stationering af atomvåben i Sydkorea (USA har stadig stationeret omkring 1000 atomsprængladninger i Sydkorea) og afholdelse af gigantiske, tilbagevendende krigsøvelser med deltagelse af op mod 200.000 amerikanske og sydkoreanske soldater forsynet med avanceret masseødelæggelsesvåben.
I årene 1979-1980 blev den USA-finansierede og stadig eksisterende gigantiske betonmur bygget langs med DMZ 248 km tværs igennem Korea.

Nye tider
De store politiske omvæltninger i Østeuropa og det nu tidligere Sovjetunionen, var også alvorlige begivenheder for Nordkorea. Alle republikkens hidtidige samhandelspartnere i Østeuropa og USSR faldt bort, Kina indførte markedsøkonomi, en krig med USA var faretruende nær, og USA strammede blokaden omkring DDF Korea.
Ydermere blev landet fra begyndelsen af 1990`erne til 2001 ramt af tilbagevendende naturkatastrofer i form af enorme mængder regn, orkaner, tørke og flodbølger, som ikke var set i over hundrede år i Korea.
Store dele af landbruget blev ødelagt og DDF Korea blev ramt af en voldsom hungersnød med titusindvis af dødsofre, og noget der lignede et økonomisk sammenbrud.
Venskabsforeningen oprettede i 1997 i lyset heraf en nødhjælpsindsamling
Nordkoreaindsamlingen, der igennem årene har samlet penge ind til blandt andet medicin, spinatfrø, kartoffelfrø, vindmøllereservedele og i de seneste år udstyr og byggemateriale til børnehaven i den lille fjerntliggende by Unha-ri.
I år afleverer Nordkoreaindsamlingen humanitær bistand til landsbyen Unha-ri for en værdi af 2000 euro indsamlet blandt foreningens medlemmer.
Med en ufattelig, fælles og koordineret kæmpeanstrengelse er det - bistået af nødhjælp udefra - lykkedes for det koreanske folk i nord at overvinde den værste del af denne katastrofe og den økonomiske krise.
Det skete blandt andet ved en økonomisk omstilling med en pris- og lønreform i 2002, samt gennem det økonomiske samkvem med Sydkorea, der for alvor kom i gang efter Nord-Syd topmødet i 2000.
For første gang mødtes de to øverste ledere i Nord og Syd i DDF Koreas hovedstad Pyongyang, og de underskrev 'Nord-Syd Fælleserklæringen for samarbejde, forsoning og genforening', herunder en række aftaler om økonomisk, militært, kulturelt, videnskabeligt samarbejde, samt familiesammenføringer.
Dette var blevet muligt på grund af et magtskifte i Sydkorea og et enormt folkeligt pres for at komme i dialog med Nordkorea.
I oktober 2007 fandt det andet koreanske topmøde sted, igen i Pyongyang. 'Nord-Syd Fællesaftalen' fra 2000 blev bekræftet, og en ny 'Nord-Syd Erklæring om udvikling af Nord-Syd Relationerne, Fred og Fremgang' blev underskrevet og blev samtidig kaldt en handleplan for, hvordan parterne skulle komme videre med 2000-aftalens implementering. I perioden 2000-2007 sås mange synlige og hidtil nærmest utænkelige resultater. Nogle eksempler:

Nord-syd samarbejde
Et familiesammenføringscenter i Kumgang arbejder på højtryk, over en million sydkoreanere har været på turistrejser i Nordkorea, og rejser direkte fra Seoul til Paekdusan; over 200 sydkoreanske firmaer arbejder i Nord, og i Kaesong er opbygget en hel industripark på basis af sydkoreanske investeringer - der er brudt hul i Koreamuren: Veje er åbnet, og jernbanespor er genetableret med daglige afgange af godstog nord-syd; Nord-Syd sportshold optrådte til OL-åbning i Sydney og Athen med fælles flag.
Men denne udvikling har aldrig været hilst velkommen af USA. Da George W. Bush kom til magten i 2001, blev Nord-Syd processen udsat for et frontalt angreb og politisk forgiftning. Bush afviste direkte at støtte Nord-Syd forsoningen og lancerede i 2002 det meget aggressive begreb 'ondskabens akse'.
Samtidig blev den amerikansk-inspirerede anti-nordkoreanske hetz intensiveret internationalt. Gennem denne hetz frembringes dagligt nye løgne om DDF Korea: atomvåbentrussel, fangelejre, narkosmugling, pengefalskneri, og så videre. Den psykologiske krig skal forberede et militært angreb på DDF Korea og en efterfølgende tvangsmæssig genforening på USA`s betingelser. De gigantiske USA-ledede krigsøvelser i Sydkorea fortsatte ligesom USA-finansieret militær oprustning og modernisering i Sydkorea og massiv blokade og overvågning af DDF Korea.
I 2006 kom der dog igen gang i både bilaterale samtaler med USA og sekspartsforhandlerne. De endte i februar 2007 med en sejr til Nordkorea: Bush-administrationens hidtidige strategi blev skrottet og erstattet med Nordkoreas 'handling for handling' krav.
Bedst som det sås, at det var muligt at presse Bush-regeringen væk fra den hårde Nordkorealinie, kom Sydkoreas nye konservative præsident Lee Myong Bak til magten i februar i år.
Lee er helt igennem Washingtons mand. Han har i retorik overhalet Bush højre om og er endda gået så vidt, at han nærmest skrotter 2000 og 2007 Nord-Syd-aftalerne. Resultatet ses allerede. Nord-Syd spændingen er skærpet, og flere Nord-Syd projekter er stillet i bero.
Men uanset om Nord-Syd forsonings- og genforeningensprocessen forgiftes af USA eller en højre-regering i Sydkorea, så kan den allerede igangsatte proces ikke stoppes. Højst forsinkes. Der ses nu næsten daglige protester foran US-ambassaden i Seoul mod USA`s troppetilstedeværelse og indblanding, og de såkaldte lysvagter er meget udbredte i alle store byer i Sydkorea, både i protest imod USA og mod regeringen.

Solidaritet
Med så mange alvorlige uløste problemer og den altoverskyggende fare for en ny krig i Korea og Østasien er der mere end nogen sinde brug for en venskabsforening med Korea i Danmark - og mange andre steder i verden.
En venskabsforening, der både kan sætte fokus på realiteterne og analyse og afsløre USA-imperialismens reelle hensigter på den koreanske halvø. Det skal ikke lykkes USA alene at sætte dagsordenen omkring Koreaspørgsmålet!
Venskabsforeningen Danmark-Den Demokratiske Folkerepublik Korea fortsætter med at styrke venskabet med Koreas folk i solidaritet med den kamp, det fører for socialistisk opbygning og for en uafhængig og fredelig genforening af landet, og for sikring af freden på en atomvåbenfri Koreahalvø.

Kronikken er en forkortet udgave af Anders Kristensens artikel i Korea Bulletins jubilæumsnummer, august 2008