Det danske arbejdsmarked er under store forandringer. På arbejdsgiversiden har DI nu samlet op mod 70 procent af alle organiserede arbejdsgivere
fra 3F`s Industrilandsmøde
Store dele af transport- og serviceindustrien har meldt sig under DI`s faner, og den første store byggevirksomhed har også meldt sig ind.
Arbejdsgiverne bestemmer selv, hvordan de organiserer sig. Men en af forudsætningerne for den danske model har altid været, at lige børn leger bedst - ikke mindst ved overenskomstforhandlingerne. Derfor er LO-forbundene også nødt til at se indad i forhold til den nuværende struktur.
Trods en række sammenlægninger af forbund og andre strukturændringer de senere år, mærker de tillidsvalgte på arbejdspladserne stadig, at fagbevægelsens opbygning ikke er tidssvarende. Landsmødet opfordrer 3F`s ledelse til hurtigst muligt at få sat fagbevægelsens struktur på dagsordenen i LO.
Der skal findes en fremtidssikret løsning, og så alle LO-medlemmer i en virksomhed er organiseret samme sted. Med fagforeningshuse tæt på medlemmerne.
De tillidsvalgte mangler værktøjer til at få sat turbo på organiseringen af de mange uorganiserede. Et vigtigt skridt er nået ved, at de nu har færre forpligtelser over for de uorganiserede, men det løser ikke problemet. Der skal flere værktøjer til, skabt gennem overenskomsterne.
I den forbindelse har hovedbestyrelsens beslutning om funktionstillæg ikke gjort organiseringen på arbejdspladserne lettere.
Vi 417 tillidsvalgte på Industrilandsmødet er ambassadører for 3F og 3F`s Industrigruppe. Vi vil gerne gøre en forskel, og jo flere værktøjer og jo mere kompetence, vi har, jo større er vores gennemslagskraft på virksomhederne. Derfor skal der ske en løbende udvikling af tillidsmandsinstitutionen med større frihed og ansvar.
Der skal ske noget, og det kan ikke gå hurtigt nok. Ellers er fagbevægelsens problemer først begyndt.
Vedtaget den 5. oktober.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278