Splittelse? Det troede jeg ikke indtil jeg læste A4, men det ser ud til at nogle mener, at det er det, der skal til for at fremme egne interesser. Trist

Anders Munk, formand forTræ-Industri-Byg afdeling 4 Østjylland
Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark afholder kongres i dagene 28. september til 2. oktober.
Det er vores tredje ordinære kongres, og dagsordenen afspejler tydeligt, at vi er ved at have trimmet organisationen.
Efter stiftelsen i 1996, hvor Snedker og Tømrerforbundet og Træindustriforbundet fusionerede, er det gået støt fremad på det organisatoriske plan og trods tilbagegang i medlemsantallet, er det lykkedes at opretholde et højt fagligt niveau og en stor medlemstilfredshed med 'forbundet som ingen kan undvære' og som 'er alle pengene værd'.
Nu skal vi så til kongres igen, og denne gang tegner der sig et billede af et forbund, hvor der er nogenlunde enighed om de fagpolitiske linjer, hvor støtten til hele den venstre side i folketingssalen er vigtigere end sekteriske særinteresser, hvor der er stor enighed om at fjerne de sidste rester af (fordelagtige) fratrædelsesordninger, og hvor vi samlet skal arbejde for øget organisering og sikring af medlemmernes rettigheder på arbejdsmarkedet.

Angreb på kandidat
Men vi skal også vælge ny forbundsformand, da Arne Johansen har valgt at stoppe efter mange gode år på posten.
For første gang i mands minde er der mere end en kandidat, hvilket ikke er usundt, men som pludselig kan få folk til at vise sig fra den grimme side.
TIB`s hovedbestyrelse har været enige om at holde en sober tone, hvilket er lykkedes, både i forhold til Johnny Skovengård (nuværende næstformand), som har størst opbakning i hovedbestyrelsen og i forhold til Anders Olesen (nuværende formand for TIB København).
Kandidaterne har sammen været på tur i det ganske land for at diskutere og overbevise medlemmerne om, hvem der vil være den bedste formand. Foreløbig et fredeligt og sobert forløb.
Men pludselig kan vi læse i ugebrevet A4 at 'formandsvalg splitter TIB'. Det der kommer ind i kampen, er forholdet til de bevægelser, som nogle kalder frihedskæmpere og andre kalder terrorister. Nemlig FARC og PFLP.
Baggrunden er, at en selvstændig faglig klub i TIB helt egenrådigt har bevilget støtte til en fagforeningsformand i Colombia, som var forfulgt og siden hen blev likvideret blandt andet på grund af hans faglige virke og medlemskab af FARC.
Hele denne problematik har været diskuteret i TIB`s hovedbestyrelse, og der har været enighed om, at vi som organisation ikke kan være ansvarlige for omtalte klubs dispositioner, samt at vi naturligvis tager afstand fra terrorhandlinger.
Trods denne enighed finder et af vore HB-medlemmer fra Nordjylland det alligevel nødvendigt i A4 at mistænkeliggøre Anders Olesen for at være med i beslutningen om støtte til FARC og PFLP, og som en ekstra trumf antydes det, at Anders Olesen også har medansvar for balladen omkring Ungdomshuset på Nørrebro.

Manglende indflydelse
Hvor dybt kan man synke, må jeg nødvendigvis spørge? Hvad er det næste der skal rives op i. Har man gået i atommarch i 60`erne? Været med i kampen om 'Byggeren' i 70`erne. Stemmer man på et parti, der samarbejdede med Hitler under krigen? Samlede man penge ind til ANC for at stoppe apartheiden? Og har det relevans for vore medlemmers holdning til hvem, der skal være formand.
Disse medlemmer er i øvrigt ikke tiltænkt den store indflydelse, hvis det står til flertallet i hovedbestyrelsen. Urafstemning og rigtigt demokrati er åbenbart også for farligt, når der skal vælges formand.
Splittelse i TIB? Det troede jeg ikke indtil jeg læste A4, men det ser ud til at nogle mener, at det er det, der skal til for at fremme egne interesser. Trist.