Nu er det i hele samfundet blevet umoderne at ryge. Men dér er Blå Kors pludselig ikke nær så interesseret i at være med på noderne
af Leo Hansen, medlem af Røgfrit Miljø, Aalborg
Skuffelse over den kristne afholdsforening Blå Kors` stillingtagen til ikke-rygning på Blå Kors` værested i Hobro:
Der må ryges ved ét bord - hvad med de kære mennesker, der af helbredsmæssige grunde ikke kan tåle den sure, giftige tobaksrøg? Ligesom de kære mennesker, der ikke kan tåle alkohol?
I 2001 var det efter Blå Kors` opfattelse blevet umoderne at være afholdsmand, og organisationen ophørte med at være en afholdsforening. For min part tog jeg den konsekvens, at jeg udmeldte mig af Blå Kors, men fortsætter mit afholdsarbejde i Danmarks Afholdsforening, der stadig tager skarp afstand fra alkohol som drik.
Nu er det i hele samfundet blevet umoderne at ryge. Men dér er Blå Kors pludselig ikke nær så interesseret i at være med på noderne.
På Blå Kors` værested Madam Blå i Hobro må der stadig ryges, dog med den begrænsning at rygning kun er tilladt ved et af lokalets borde.
Men da røg jo ikke er stillestående, ødelægger det luftkvaliteten i hele lokalet.
Gad vide, om det ikke er en omgåelse af den rygelov , der trådte i kraft den 15. august sidste år. Under alle omstændigheder ligger der et kynisk menneskesyn bag denne praksis. Det er måske tilladt at ryge i lokaler på under 40 kvadratmeter, men den kristne afholdsforening Blå Kors burde lade lokalet være alkoholfrit og røgfrit.
Alle danskere skal nu have mulighed for at undgå den sundhedsfarlige tobaksrøg, men i Blå Kors regner man helt tydeligt ikke de uden tvivl svag mennesker, der kommer i Madam Blå, for særligt værdifulde: Lad dem bare ryge sig ihjel.
Kynisk menneskesyn på Blå Kors` værested.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278