Det tenderer ikke blot til løftebrud, når regeringen nu pludselig vil forringe dagpenge med mere. Det ligner kup mod velfærdsamfundet

af Henrik Herløv Lund, økonom cand. scient. adm.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen har sat dagpenge- og arbejdsmarkedsreform' på den politiske dagsorden i efteråret. Det er sket med den formulering, at 'intet er helligt, heller ikke dagpengene'.
Ifølge regeringens spinregler skal det oversættes som et varsel om, at statsministeren særligt har som mål at gribe ind i og forringe dagpengesystemet.
Regeringen har allerede for længst nedsat en Arbejdsmarkedskommission (AMK) med den opgave at fremlægge forslag til at øge arbejdsindsats, arbejdsudbud og beskæftigelse.
Kommissionen skulle barsle med arbejdsmarkedsreform sommeren 2009. Men AMK er nu blevet bedt om før tid at komme med et første sæt forslag til arbejdsmarkedsreformer allerede nu, som kan indgå som grundlag for trepartsforhandlinger med fagbevægelse og arbejdsgivere .
Begrundet med det aktuelt stramme arbejdsmarked skal kommissionen komme med ideer, som menes at have en hurtig virkning i form af et øget arbejdsudbud.
Ifølge kommissionens formand, Jørgen Søndergaard, vil man derfor koncentrere sig om virkemidler i forhold til folk '!som er arbejdsmarkedsparate. Her kan man se på dagpengesystemet, på kontanthjælpen for de øverste matchgrupper og også på tilbagetrækningsalderen.'

Mulige Forslag
Vi kender endnu ikke AMK`s forslag og overvejelser i detaljer, men kommissionens hidtidig arbejde har lagt en række ledetråde ud.
Hovedemnet bliver dagpengesystemet, og der kan forventes forslag om reduktion af dagpengeperioden til to et halvt eller to år. Endvidere er der lagt op til en aftrapning af dagpengene måske med en lille forhøjelse til start - men med betydeligt lavere sluttrin end i dag.
Også vedrørende kontanthjælpssystemet kan der forventes stramning måske i form af en gradvis nedtrapning ned til starthjælpsniveau.
Og endelig vil der måske blive fremlagt forslag om øget økonomisk medansvar for arbejdsløshedsudgifter for lønmodtagere og A-kasser. For lønmodtagere kan der måske blive tale om øget bidrag. For A-kasserne vil der muligvis blive fremlagt forslag efter svensk forbillede om, at A-kasserne skal finansiere en stigende del af dagpengeudgiften for hver ekstra ledig, A-kassen har over gennemsnittet. A-kasser med en ledighed under gennemsnittet belønnes med en lavere finansieringsafgift.

Elendig timing
Det angivne formål er at sikre den økonomiske vækst og sikre holdbarhed i de offentlige finanser. Blandt andet OECD, Det Økonomiske Råd og Finansministeriet har fremlagt prognoser for økonomisk lavvækst det næste tiår begrundet i arbejdskraftmangel og nedgang i beskæftigelsen.
Samtidig er der i regeringens 2015-plan indregnet et underskud i statskassen på 14 milliarder i 2015. Arbejdsmarkedskommissionen skal gennem forslag til øget arbejdsudbud afhjælpe arbejdskraftmangel i virksomhederne og gennem øget beskæftigelse skaffe flere skatteindtægter.
Men forslagene vil ikke virke. Timingen er elendig. Dansk økonomi står på tærsklen til et kraftigt økonomisk nedsving fremkaldt af finanskrisen, det globale økonomiske nedsving og af den hjemlige krise på aktie- og boligmarkeder.
Virksomhederne er i fuld gang med at geare ned til faldende afsætning og efterspørgsel og det seneste barometer for arbejdskraftmangel viser, at virksomhederne stort set ikke oplever mangel på arbejdskraft mere.
Tværtimod vil arbejdsløsheden meget snart stige ganske betydeligt. Meget tyder på, at dansk økonomi står overfor en hård vending på grund af kombinationen af dårlige udenlandske konjunkturer, større prisfald på det danske boligmarked end i de fleste andre europæiske lande samt en forbrugertillid på det laveste niveau i l6 år.
Med dalende friværdier, lånelyst og forbrugstilbøjelighed sammen med påvirkningen udefra er en stigning i arbejdsløshedsniveauet på omkring 50.000 til 60.000 personer fra i dag og frem til 2010 sandsynlig.

Ingen beskæftigelseseffekt
Med en betydelig ledighedsstigning og virksomheder, der på grund af afmatning indskrænker, samt med regeringens stramme styring af den offentlige beskæftigelse vil de forventede dagpengestramninger i de nærmeste år ikke få nogen som helst positiv beskæftigelseseffekt.
Selv under mere positive konjunkturer har forslagene om dagpengestramninger utrolig ringe effekt. Ifølge Det Økonomiske Råd ville hovedforslaget om forkortelse af dagpengeperioden til omkring to et halvt år berøre i alt omkring 11.000 personer. Men selv under gunstigere økonomiske vilkår ville kortere dagpengeperiode kun bringe 3000 flere i beskæftigelse og 1000 mere i uddannelse, mens 7000 ville ryge på kontanthjælp eller helt ud af offentlig forsørgelse.
Men med betydelig arbejdsløshed vil selv denne yderst begrænsede beskæftigelsesfremgang fordufte og stramningerne vil alene føre til øge ledighed. Dermed vil forslagene naturligvis heller ikke have nogen som helst positiv effekt på den økonomiske vækst de nærmeste år og så længe krisen varer - tværtimod.

Den tunge ende nedad
Hertil kommer, at forslag om dagpenge- og kontanthjælpsstramninger af den skitserede karakter vender den tunge ende nedad og træder ned på de, som i forvejen har sværest ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet.
Det kan synes overskueligt, hvis en forkortelse af dagpengeperioden 'kun' omfatter 11-12.000 personer. Men en aftrapning af dagpengeniveauet i forhold til i dag efter for eksempel allerede et års ledighed vil forringe vilkårene for omkring halvdelen af modtagerne af arbejdsløshedsdagpenge. Og de, der rammes er de, som i forvejen kæmper med længerevarende ledighed.
Med en betydeligt stigende ledighed de nærmeste år vil deres udsigter for at få job imidlertid være betydeligt forringede. I bedste fald vil dagpenge- og kontanthjælpsstramninger være beskæftigelsesmæssigt nytteløse - i værste fald dræner sådanne stramninger de, som i forvejen har sværest ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, for ressourcer til at kæmpe sig tilbage og forværrer dermed arbejdsløshedsproblemet.
Der er således ingen udsigt de nærmeste år til, at statskassen tjener mere på grund af løft i beskæftigelsen. Og det er det, som skal til for at sikre en væsentlig forbedring af de offentlige finanser. En forbedring af statsfinanserne vil således alene komme fra de velfærdsbesparelser, som forringelse af dagpenge- og kontanthjælpsniveau og eventuelt øgede lønmodtagerbetalinger i realiteten er. Og så vil det oven i købet være pebernødder i det store spil, i forhold de milliarder mere som øget beskæftigelse skulle bringe.

Kontrakt eller kup
Statsministeren hævder som bekendt at føre kontraktpolitik, forstået som at større ændringer i velfærden skal være varslet ved seneste forudgående folketingsvalg, således at vælgerne har haft mulighed for ved valget at tage stilling til og er forberedt på reformer.
Men regeringen har - udover gennem selve det at nedsætte en Arbejdsmarkedskommission - på ingen måde varslet konkrete forringelser i dagpengesystem og overførselsordninger, men har tværtimod gentagne gange udstedt forsikringer om 'højere velfærd'.
Det tenderer således ikke blot til løftebrud, når regeringen nu tydeligvis pludselig vil forringe dagpenge med mere. Men netop fordi borgerne ikke har haft nogen mulighed for at tage sådanne forringelser i betragtning ved valget i 2007, ligner det oven i købet kup mod velfærdsamfundet.

En samlet analyse af den forventede dagpenge- og arbejdsmarkedsreform kan downloades fra www.henrikherloevlund.dk