Kulturminister Brian Mikkelsen, Kai Holm fra IOC og andre har benyttet OL til konstatere at moralen i Danmark ikke længere er god nok. Den er blevet veg og slap

Cremen af verdens ungdom befinder sig stadig i Beijing til OL. De veltrænede kroppe kæmper for deres nationalstater - og måske især for deres sponsorer. Sundhed er sat øverst på skamlen. Anledningen bliver brugt til manuduktioner af, hvad der skal til for at nå frem i verden.
Kulturminister Brian Mikkelsen, medlem af IOC, Kai Holm og flere end dem har benyttet OL til at lufte nogle gammel-moralske standarder. Pegefingeren løftes mod de forhåbningsfulde talenter og alle os andre i bredden. Vore udsendinge har konstateret, at moralen i Danmark ikke er god nok længere. Den er blevet veg og slap.
Hvis I vil opnå noget, skal I stå tidligt op om morgenen, give jer helt og bide tænderne sammen. Det skal gøre ondt! Roerne, Mads Rasmussen og Rasmus Quist - der kun fik bronze - bed igen efter Kai Holm, hvilket er meget forståeligt. Og Holm fik at vide, at det var noget pis at fyre af, og at det var skandaløst her under OL. Han skulle selv hoppe i træningstøjet.
Løsningen fra det rationalistiske sportsparti er, at vi skal satse hele butikken på nogle få idrætsgrene, og det skal være dem, hvor der er mange medaljer.
Hvad er det egentlig de vil opnå? Er de tider ikke forbi, hvor nationalstaterne udmåler deres værdighed og vigtighed i olympiske medaljer? For længst - jo.
Var der nogen der talte om træningsfabrikker - jo. Det ville være mere snedigt at opfinde nogle helt nye sportsgrene.

De sunde liv
Og jo, vi er ramt af protestantismens moral. Alt hvad vi gør, skal være begrundet i noget rationelt. Udenomsværkerne er syndige og urene - for eksempel at gøre noget fordi det simpelt hen er skide skægt.
Renheden og rationalismen er en del af vores logik, normer og moral. Resultatet er ingen fjumreår, kedelige byer, der er renset for udskejelser, medaljer for nationens skyld og så videre. Derfor er 'det sjove liv' simpelt hen ikke et tema.
Vi skal leve sundt. Men er det formålet i sig selv? Vist er tobak skadeligt for helbredet. Og det er godt, at folk holder op med at ryge. Men hvis regeringen havde en konsekvens, var der virkelig meget den kunne gøre, for at alle folk kunne få et sundere liv.
En del af de fødevarer, der sælges i supermarkeder, kunne godt mærkes med 'denne leverpostej dræber'. Det kunne stå på alle biler - 'denne bil dræber'.
Man kunne også tænke på arbejdspladser for slet ikke at tale om regeringer. Et mærkat i panden - Advarsel! - ville være sundt for de fleste.

Opstandelsen
Himmelblå Fonden har fået folk op af stolene, hvilket i sig selv er sundt. I de næste uger gennemfører fonden en kampagne mod rygeforbudet og de tilfældige og sektorstyrede sundhedskampagner: 'Tillykke med rygeforbudet - gesundheit macht frei'.
De forargede i regeringen skal huske, at Venstres Ungdom for et par år siden gennemførte en kampagne mod sundhedsfascime i forbindelse med lovgivningen.
Selvom man kan diskutere formen på Himmelblå Fondens kampagne, så har folkene bag alligevel fat i noget. Netop de andre dimensioner end det rigidt rationelle, budgetoptimerings-tyranni, orden og forprogrammeret disciplin.
Så hvad er egentlig sundhed? I OL-konceptet hedder det 'en sund sjæl i et sundt legeme', men hvilke discipliner kæmper sjælene i, og hvordan ser deres medaljer ud?
Der er mere perspektiv i at tale om glade, løsslupne og indsigtsfulde mennesker i et sundt og bæredygtigt samfund. Når det kommer til stykket er det her, at de store stjerner fødes.