Den respekt, samfundet viser sine døde, er åbenbart omvendt proportional med afdødes nytteværdi i hans levetid?

af Henning Sørensen, Grenaa
I 44 år var jeg fanebærer for SiD i Grenaa. De gange, jeg var med til en begravelse af en arbejdsmand, der var død ved en arbejdsulykke, kan ikke tælles på én hånds fingre.
Men jeg har aldrig ved disse sørgelige lejligheder oplevet, at enten arbejdsminister eller tv var til stede i kirken.
Siden Danmark i 2002 blev krigsførende, er mere end en snes unge mænd, der var vildført af militærpropaganda, faldet ved fronterne.
Og hver gang en af disse er blevet begravet, er ministeren for krigsvæsen kommet til stede, ligesom begge landsdækkende tv-kanaler er troppet op.
Den respekt, samfundet viser sine døde, er åbenbart omvendt proportional med afdødes nytteværdi i hans levetid?