Danmark er nu det land i EU, hvor boligejernes gæld er størst. Gælden i boligen svarer til 89,8 procent af bruttonationalproduktet

Selvfølgelig har vi styr på det. Vi kan købe hele verden, og så skal vi lige have et par raske afstemninger her til efteråret om EU-undtagelserne.
Så kører det! Indtil for ganske nylig var de meldingen fra Fogh Rasmussen. Tilsyneladende havde han blot glemt én ting - at han er bestyrer en kapitalistisk økonomi, der har sin egen logik, der slår revner i Foghfundamentet.

I gæld til skorstenen
Hvis lægger ørene til Fogh-æraen er nogle af de sentenser der bliver hængende:
- Skattelettelserne har sat gang i den danske økonomi. - Et stærkt EU er nødvendigt i den moderne verden og er i øvrigt til for borgerne. Der er ingen fare på færde og intet nyt i Lissabon-traktaten.
I Foghs tid har økonomien i verden været for opadgående. I Danmark især på grund af en klog neoliberale strategi med skattestop og skattelettelser op til sidste valg, som boostede forbrugsbølgen. Det gik så godt, så godt. Og uligheden voksede.
'Det særlige danske opsving' har andre årsager: Boliglån. Især de sidste godt fem år har været en markant lånefest, godt hjulpet på vej af afdragsfrie lån med videre.
Den lave rente og de nye låntyper fik ejendomspriserne til at eksplodere. Så voksede friværdierne. Og så voksede lånemulighederne.
Danmark er nu det land i EU, hvor boligejernes gæld er størst. Gælden i boligen svarer til 89,8 procent af bruttonationalproduktet.
I det hårdt ramte USA er denne andel 74,6 procent. Vi husker det endnu, som finansministeren sagde for blot et par år siden.
- Vi kan købe hele verden! Men der forskel på at låne og at købe. Det er blevet mere klart. Og det kommer til at ramme mange rigtig hårdt.

Dansk Folkepartis ligtorne
Vi har diskuteret, og vi har stemt om EU`s kurs flere gange. En stor del af den danske befolkning har konsekvent sagt nej til afgivelse af suverænitet til EU.
Og hver gang - uden undtagelse - er forsvarene af selvbestemmelsen blevet beskyldt for at være negative, uden visioner, uden fremtid og uden dømmekraft.
Fogh var - med Socialdemokraternes fulde støtte - parate til at tonse en ny EU-forfatningen igennem med rub og stub.
Men så kom EF-domstolen til at træde på en af de ligtorne, som Dansk Folkeparti, DF, har dyrket på Fogh-regeringen, som villigt har stillet sig til rådighed, og som hidtil har haft stor fornøjelse af de DF`ske vækster.
Det skal nemlig ikke bare lige kunne lade sig gøre som dansker, at gifte sig på tværs af nationalgrænserne, og så flytte tilbage med hvem som helst. Sådan lige uden videre.
Det er naturligvis absurde regler. Ikke mindst i en tid, hvor der foregår store udvekslinger i verden. Hvilket kan være rigtig godt.
Men EF-domstolen, der blot har gjort, hvad den er bedt om, nemlig at vogte på arbejdskraftens frie bevægelighed, har fået regeringen, DF og Socialdemokraterne op af stolene. Som om det var første gang at EF-domstolen afsagde en dom, der fik betydning i Danmark?
Hykleriet er lige så usmageligt som DF`s nationalafsondringspolitik. På den anden side er det god anskuelsesundervisning i, hvad EU har handlet om siden tidernes morgen.
Tiden er inde til, at Foghs EU-blok får sendt EU-forbeholdene til afstemning. Eller måske en afstemning om for eller imod EF-domstolen?