Det er uforståeligt, for tilsynsrapporten indeholdt også helt andre oplysninger end kritikpunkterne. De har aldrig rigtig været nævnt offentligt

af Preben Brandt, dr.med., Rådet for Socialt Udsatte, talsmand for bestyrelsen i Gaderummet, formand for projekt UDENFOR
Der har været megen debat om den selvejende institution Gaderummet gennem de sidste måneder.
Københavns kommune har lukket for den bevilling, som Gaderummet har fået fra Socialministeriet, og derefter lagt sag an for at få Gaderummet ud af de lokaler, som gennem nogle år har været opholds- og bosted for de unge brugere.
Ved fogedsagen, hvor der faldt dom den 20. juni, blev Gaderummet dømt til at blive sat gaden. Jo, det er rigtigt, at en lille institution, der tager sig af unge, der har haft det mere end svært nok i deres liv, bliver sat ud af de lokaler, hvor også de unge bor.
Der er i debatten i medierne talrige gange blevet henvist til en tilsynsrapport, som kommunens medarbejder har udfærdiget i juni 2006, og det er denne rapport, der er blevet brugt som argument for at gennemføre lukningen.
Påfaldende er det, at al offentlig omtale af tilsynsrapporten har drejet sig om seks forhold, som kommunen fandt kritisable.
Nogle af disse punkter har ikke været urimelige, men enkelte har været helt og aldeles i modstrid med den idé, Gaderummet havde fået midler fra Socialministeriet på, eller i modstrid med lovgivningen.
Men Gaderummet har bestemt ikke været uvillige til at debattere forholdene med kommunen.

Positive udsagn forbigået
Jeg har selv på Gaderummets vegne fremført et forslag om månedlige møder mellem kommunen og Gaderummet over for socialudvalgets medlemmer. Men kommunen har ikke ønsket at indgå i en sådan aftale.
Det er uforståeligt, for tilsynsrapporten indeholdt også helt andre oplysninger end kritikpunkterne. De har aldrig rigtig været nævnt offentligt.
Så nu vil jeg tillade mig den frihed at være lige så ensidig og kun skrive om de andre af tilsynsrapportens vurderinger af Gaderummet.
Husk lige på, at det er et bo- og værested for unge hjemløse, der lige er blevet sat på gaden, der beskrives i disse sætninger i kursiv, som er direkte citater fra tilsynsrapporten.
Der står, at der i Gaderummet udføres et målrettet pædagogisk arbejde, ud fra de principper, de er godkendt på baggrund af. Medarbejderne er engagerede og der drøftes løbene både de pædagogiske og psykologiske metoder i overensstemmelse med de idéer, der er grundlæggende for arbejdet.
Videre står der, at samarbejdet med gadesygeplejersken fungerer godt, at der er en god og imødekommende stemning i Gaderummet, og at kontakten mellem medarbejderne og de unge er respektfuld og tillidsfuld.
Og for at dette ikke er nok, at det er en stor del af den pædagogiske metode på Gaderummet, at de unge har indflydelse på deres egen tilværelse.

Kastet væk
Det er altså sådan et sted, Københavns kommune ikke vil have - sandsynligvis fordi samarbejdet med behandlingspsykiatrien er præget af forskellige holdninger til, hvordan psykisk sygdom behandles.
Kommunen lægger nemlig væsentlig vægt på et brev fra en psykiatrisk afdeling, der blot meddeler, at man ikke kan etablere et godt samarbejde med Gaderummet og derfor fraskriver sig samarbejdet. Sådan er ordene, og sådan er kommunens beslutning.
Kan det virkelig være rigtigt, at man kaster en god brik i det samlede tilbud til hjemløse i København væk på den måde?
At man ikke ønsker tilbud, som er anderledes end det jævne og det, der er masser af? At man ikke har plads til indsatser, der går andre veje?
Jeg håber, at der er andre, der har mulighed for og vilje til at hjælpe Gaderummet, så det kan finde husly et andet sted.