Med udsigt til at skulle finansiere udgiftsstigninger på over to milliarder kroner til næste år, vil kommunerne ikke kunne opretholde den nuværende service i 2009

af økonom, cand. scient. adm. Henrik Herløv Lund
Så kom den - aftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) om kommunernes økonomi.
Forinden havde superstrammeren, finansminister Lars Løkke Rasmussen, været ude med et vink med en vognstang om sidste udkald for aftalestyringen om kommunernes økonomi.
Hvis kommunerne ikke indordnede sig de i historisk sammenhæng hidtil uset lave rammer for vækst i offentlig velfærdsservice i regeringens 2015-plan, ville regeringen og Dansk Folkeparti diktere kommunerne den fremtidige økonomi gennem lovgivning i Folketinget.

Pistolen for panden
Kommunerne har således haft pistolen for panden og har ikke haft meget andet valg end i de store linjer at indordne sig, hvis KL skulle bevare blot en begrænset indflydelse på regeringens økonomiske styring af den kommunale sektor.
Og mere end en meget begrænset indflydelse opnåede KL da heller ikke. Helt efter 2015-planens bog rummer aftalen rummer kun 350 millioner kroner i nye midler til kommunalt leveret velfærdsservice.
Endvidere havde finansministeren lagt op til, at udgangspunktet for forhandlingerne skulle være aftalen for 2008, som kommunerne jo i deres budgetlægning for 2008 overskred med 0,9 milliarder kroner.
Det fik KL dog forhandlet af bordet, således at udgangspunktet for 2009-aftalen var budgetterne for 2008, inklusive de 0,9 milliarder.
Ligeledes havde udgifterne på det sociale område, navnlig til anbringelser, vist sig langt at overstige det af Finansministeriet forventede. Disse udgifter fik kommunerne også dækket.
Men merudgifterne på det sociale område er jo afholdt. Og for de 0,9 milliarder kroner, som kommunerne budgetterede med udover regeringens ramme for 2008, gælder, at det var penge, som de nye storkommuner efter struktur- og udligningsreformen skulle bruge til at finansiere det nye, fælles serviceniveau.
De penge må derfor også forventes brugt, når året slut.

Nulvækst
Det var godt, at kommunerne fik dækning af disse udgifter, ellers ville det have set fuldstændigt galt ud. Men - de penge er jo brugt eller vil være brugt ved udgangen af 2008 og kan dermed ikke finansiere fremtid velfærd.
Tilsvarende gælder, at det naturligvis er godt, at kommunerne fik en milliard kroner til offentlige investeringer og anlæg, som virkelig trænger til en kærlig hånd, efter at regeringen i årevis ikke har prioriteret offentlige investeringer. Men der var på den anden side stillet to milliarder kroner i udsigt.
Men igen er der ikke tale om noget som - på den korte bane i hvert fald - hjælper kommunerne med at finansiere den fremtidige drift og velfærdsservice.
Det korte af det lange er således, at det i 2009 står på nulvækst i kommunalt leveret velfærdsservice..
Aftalen om kommunernes økonomi for 2009 bliver således en af de ringeste under den nuværende regering, idet der fra 2003 til og med 2008 i gennemsnit er givet mellem 800 og 850 millioner kroner til vækst i kommunalt leveret service.
Men de 350 millioner kroner til vækst i kommunal velfærdsservice i 2009 skal sammenholdes med, at den demografiske udvikling i 2009 med flere ældre alene vil kræve merudgifter på 1,3-1,5 milliarder kroner, mens de kommunale udgifter for også at følge den almindelige velstandsstigning skulle stige med i alt 2-2,5 milliarder kroner yderligere.
Hertil kommer, at sygedagpenge- og socialområdet har udvist ekstraordinært store stigninger i de senere år og må forventes at fortsætte hermed i 2009.
Regeringen fremlagde op til forhandlingerne en såkaldt 'handlingsplan for frigørelse af ressourcer til borgernær service'. Det vil sige en plan for effektivisering i kommunerne. Og jævnfør denne skal kommunerne i 2009 da også effektivisere for 2,2 milliarder kroner i 2009.
Men såvel handlingsplanen som økonomiaftalen er uden konkrete anvisninger på, hvordan og hvad det vil koste af investeringer.

Niveauet kan ikke opretholdes
Dette skal først belyses gennem fælles analysearbejder, der nu sættes i gang mellem regeringen og KL.
Effektiviseringsplanen vil således næppe i større omfang kunne forventes at bidrage til finansiering af de ovenanførte stigende udgifter til velfærdsservice og overførsler i 2009.
Med udsigt til at skulle finansiere udgiftsstigninger på over to milliarder kroner i 2009, vil kommunerne således ikke kunne opretholde den nuværende service i 2009.
Der er således ikke alene dømt udhuling i 2009 af den kommunalt leverede velfærd, men kommunerne tvinges direkte til at spare på og forringe de brede velfærdsydelser, ældrepleje, skoler og daginstitutioner, for at finansiere blot de almindelige demografiske og de særlige merudgifter på social- og sundhedsområdet.
Når aftalen for 2009 er blevet så stram, hænger det sammen med regeringens plan for den langsigtede udvikling af samfundsøkonomi og offentlige finanser - 2015-planen. Hermed er der lagt op til en historisk lav vækst i det offentlige forbrug i de kommende år.
Hvor realvæksten i det samlede offentlige forbrug 1994-2001 årligt lå på 2,1 procent og 2002-2008 er faldet til 1,5 procent, skal den fra 2009 til 2015 reduceres til 0,9 procent i årligt gennemsnit.
Stigningstakten i det offentlige forbrug skal således tilnærmelsesvist halveres og bringes langt ned under niveauet for at følge med velstandsudviklingen (1,6-1,7 procent i årlig realvækst)
Der er samfundsøkonomisk råderum til en betydelig vækst i det samlede offentlige og private forbrug frem til 2015.

Privatforbrug prioriteres
Nulvæksten i kommunalt leveret service i årets kommuneaftale skyldes ikke, at en højere vækst ikke er økonomisk mulig, men at regeringen i 2009 og de kommende år for det første prioriterer vækst i det private forbrug gennem fortsat skattestop og de op til valget vedtagne skattelettelser.
Og for det andet, at det begrænsede råderum, regeringen afsætter til stigende offentlige forbrug, på forhånd af regeringen for størstedelen er beslaglagt til øget forskning som led i globaliseringsinitiativerne, samt til kvalitetsreformen.
Der skal ikke herske tvivl om, at det i sig selv er godt at bruge flere midler på forskning. Det som her anfægtes er, at dette skal finansieres gennem forringelser af velfærden for den almindelige befolkning.
Men kommunerne vil i 2009 altså blive tvunget til direkte besparelser på de brede velfærdsydelser, fordi regeringen prioriterer privatforbrug, skattelettelser og egne planer højere end velfærden.

Henrik Herløv Lund er medlem af Den Alternative Velfærdskommission og Center for Velfærdsanalyse og Samfundsøkonomi (CEVS)