Nogle medier er åbenbart blevet så desperate, at de er begyndt at opfinde en sammenhæng mellem ulykkelige hændelser og strejken

af Kirsten Normann, FOA Århus
Sygehuspersonalets omhyggelige nødberedskaber har forhindret, at deres strejke har truet patienters liv eller førlighed.
Derfor har medierne ikke kunnet fortælle, at strejken har haft katastrofale konsekvenser, og det er selvfølgelig ærgerligt, hvis man gerne vil sprede skræk og rædsel omkring sig.
Nogle medier er åbenbart blevet så desperate, at de er begyndt at opfinde en sammenhæng mellem ulykkelige hændelser og strejken.
Flere medier hævdede i denne uge, at strejken havde krævet sit første offer. Historien handlede om en ældre hjertepatient, som døde på Vejle sygehus. Men hjertespecialisterne befinder sig på Skejby sygehus.
Overlæge Claus Brøckner Nielsen bekræfter da også, at patienten døde, fordi han ved en fejl blev kørt til det forkerte sygehus. Det har selvsagt ikke noget med strejken at gøre.
Nødberedskaberne sikrer, at alle livstruende opgaver varetages. Eksempelvis er kræftpatienter slet ikke berørt af strejken.
Det er til gengæld et faktum, at risikoen for at blive indlagt på det forkerte sygehus er vokset. For få speciallæger og for lidt personale er nemlig hovedårsagen til, at mange behandlinger kun kan varetages på ganske få sygehuse i dag.
Det betyder også i praksis, at de øvrige sygehuse mister ekspertisen til at tage sig af akutte patienter. Og med et akut hjerteanfald, kan der være langt til Skejby sygehus, hvis man befinder sig i Sønderjylland.

Ventetid er hverdag
Hver eneste dag året rundt er der patienter, der venter på behandling på sygehusene. Sådan ser hverdagen også ud, selv om der ikke er strejke. Og sandsynligheden for, at denne situation forværres er endnu større, hvis medarbejderne ikke tager kampen op for bedre løn og arbejdsforhold.
Jyllands-Posten Århus beretter eksempelvis om en kvinde, som siden den 9. marts har ventet på en operation for galdesten. Galdestensanfald er særdeles smertefuldt.
Men strejken brød først ud den 16. april - altså mere end en måned senere. Kvinden har risikeret mange smertefulde anfald i tiden fra den 9. marts til den 16. april.
I praksis kan det koste mange sygedage, nøjagtig som andre patienter risikerer stort sygefravær, mens de venter på behandling.
I FOA Århus oplever vi ofte, at medlemmer mister deres arbejde på grund af sygdom, som ikke kan behandles på grund af lange ventetider. Især ventetider på operationer for ryglidelser, slidte knæ og hofter med videre hører til den tunge ende.
Når de lange ventetider og de invaliderende smerter kombineres med indtægtstab, så kan det tage modet fra de fleste. Men trængslerne ender ikke her.
Flere og flere mister nemlig også retten til sygedagpenge i ventetiden, og dermed hele indtægtsgrundlaget, med store sociale problemer til følge.
Alt sammen, fordi der ikke er kapacitet på de danske sygehuse til at tage sig af værdigt trængende patienter.

Velfærd i fare
FOA har udarbejdet en undersøgelse af alderssammensætningen for plejepersonalet. Den viser, at en fjerdedel af de nuværende ansatte kan gå på efterløn eller pension i løbet af de næste otte år.
Alene på Århus sygehus har det været nødvendigt at undtage fem afdelinger fra strejken, fordi for mange ledige social- og sundhedsassistentstillinger gjorde det umuligt at dække nødberedskabet.
Hvis vi i fremtiden skal kunne rekruttere nye kolleger, skal det sikres, at lønnen er tidssvarende og stemmer overens med ansvaret, arbejdsopgaver, arbejdstider med videre.
Lønkampen handler derfor også om, at patienter i fremtiden kan behandles efter behov og ikke efter kapacitet.