Fra starten af EF`s historie - og især fra midten af firserne - har specielt Kommissionen arbejdet benhårdt for at konstruere en slags national EU-identitet

af Jakob Lindblom, medlem af Folkebevægelsen mod EU, Århus
I en kronik i Berlingske Tidende den 7. maj skrev finansminister Lars Løkke Rasmussen, at euroen blot er formaliseret fastkurspolitik, og at der ikke er større økonomiske argumenter for eller imod, men at det derimod er et rent politisk spørgsmål.
Dermed lyder der unægtelig nye toner i forhold til skræmmekampagnen ved afstemningen i år 2000 med Lykketoft som finansminister, og de nye toner skal vi på nej-siden naturligvis forholde os til.
Personligt er jeg dog ikke enig i, at der ikke er fordele ved en selvstændig pengepolitik, men til gengæld er det helt befriende, at der lægges op til en politisk debat om euroen. Det har vi nemlig brug for!
Desværre handler Lars Løkkes oplæg til en politisk debat kun om at få indflydelse og sidde med ved bordet, uagtet at euroen er konstrueret, så den er strengt undtaget for politisk indflydelse.
Med andre ord, så får Løkke ingen indflydelse på euroen, om han så sidder nok så meget ved nok så mange borde! Dette budskab skal vi naturligvis ud med, men hvis vi for alvor skal i offensiven, så skal euroen sættes ind i en større EU-politisk sammenhæng.

Identitetsskabende
Den fælles mønt er nemlig hverken ment som et økonomisk anliggende eller en pengepolitisk koordinering, men har derimod fra starten primært været tiltænkt en identitetsskabende rolle.
Fra starten af EF`s historie - og især fra midten af firserne - har specielt Kommissionen arbejdet benhårdt for at konstruere en slags national EU-identitet.
Det er derfor, vi netop har set EU-flag på busserne på EU`s nationaldag den 9. maj, og det er derfor, euroen blev opfundet og fremskyndet af daværende kommissionsformand Jacques Delores.
Traditionelt regnes penge af forskerne som et utroligt stærkt identitetsskabende middel, hvor magthaverne kan fremsætte egne motiver, og euromønterne og sedlerne er ikke undtaget herfor. Der er både EU-flag og det geografiske område Europa afbilledet, som et symbol på, at vi er et hele - en slags EU-nation.
Desuden er der arkitektoniske motiver fra antikken til vor tid, der ifølge Centralbanken selv skal fortælle historien om den fælles kulturelle og historiske arv, hvilket unægtelig minder om den klassiske, nationalistiske slægtskabsmyte.

Bevidsthedsagent
Samtidig virker penge som det, forskerne har kaldt en bevidsthedsagent, hvilket kort fortalt betyder, at euroen virker identitetspåvirkende ved, at borgerne i deres daglige omgang med penge konstant mindes om tilstedeværelsen af EU, og derved får påvirket deres bevidsthed om at være borger i EU.
Af andre bevidsthedsagenter i EU kan nævnes flaget, EU-nummerplader, som er på vej i Danmark, EU-pas og kørekort.
Så Lars Løkke har ret i, at debatten om euroen først og fremmest bør være politisk, nemlig om hvorvidt vi accepterer en centralistisk identitetspåvirkning, og om vi vil være EU-borgere i deres nyliberale EU-land.
Hvis svaret er nej, så skal vi gang med kampagnerne allerede nu.