25 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

EU koster velfærd

EU koster velfærd

Torsdag, 15. maj, 2008, 00:00:00

Hvad med at fjerne støtten til landbruget, som kan bruges til velfærd til gavn for børn, ældre og syge mennesker?

af Jens Chr. Stausholm Christensen, Esbjerg
Venstre talte engang om nærdemokrati, men fører klart centralistisk og bureaukratisk politik med elitestyring fra oven, blandt andet med kommunalreformen og regeringens jerngreb overfor kommunerne.
Der er et skrigende behov for en ordentlig løn til de strejkende, og næsten overalt i den offentlige sektor mangler der menneskehænder. Stress og sygdom herved giver øgede sundhedsudgifter og forringet menneskekvalitet.
Hvorfor så EU-støtte til godsejerne? De ti største modtagere får fra omkring tre millioner kroner til over 6,9 millioner kroner.
EU-landene bliver aldrig enige om at fjerne denne støtte til et frit erhverv. Jeg foretrækker at være en god nabo til EU, uden at være medlem. I 'Det Fælleskommunale EF-Sekretariat' tales om et finansieringsgab med harmoniseringen med øget brugerbetaling.
Det kontingent, som vi betaler til EU fratrukket modtaget beløb derfra (hovedsagelig landbrugsstøtteordninger), har i mange år givet os en udgift. For 2008 kan udgiften forventes at udgøre næsten 16 milliarder kroner.
Hvad med at spare denne udgift, samt fjerne støtten til landbruget, som kan bruges til velfærd til gavn for børn, ældre og syge mennesker?

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. maj. 2008 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp