De store summer, som Kina i dag poster ind i Tibet, går først og fremmest til prestigeprojekter, som den tibetanske befolkning ingen indflydelse har på

af Anders Højmark Andersen, formand for Støttekomiteen for Tibet
Det er med stor undren, at jeg har læst Sven Tarps (ST) konspirationsteorier om Tibet, der på de fleste punkter ligner Kinas propaganda.
Som kommunist skulle man tro, at ST solidariserede sig med det undertrykte tibetanske folk og var imod den kinesiske imperialisme, men nej. ST forsøger at få Tibets historie til at passe til sine teorier om klassekamp og en imperialisme, der udelukkende hidrører fra et omnipotent Vesten, og i den proces fordrejes Tibets historie voldsomt.
Mange af ST`s påstande er grebet ud af den tomme luft, og jeg må anbefale læserne selv at tjekke alle oplysningerne. Der er for mange fejl i ST`s lange artikler til, at jeg kan gennemgå mere end en brøkdel her.
ST påstår, at USA og en gammel adelig elite står bag den tibetanske modstand mod Kina. Det er korrekt, at CIA støttede den væbnede modstand, der varede frem til 1974 (i operationen ST Circus), men det skete først efter, at modstanden var brudt ud, og støtten var lille og helt utilstrækkelig.
ST overser desuden, at de vestlige magter frem til besættelsen i 1950 nægtede at anerkende Tibet som selvstændigt, og at de - i modsætning til for eksempel Sovjetunionens rolle i Mongoliet - afviste at garantere Tibets faktiske uafhængighed og dermed åbnede døren for den kinesiske besættelse. ST overser også, at Dalai Lama i 1950`erne konsekvent var imod den væbnede tibetanske modstandskamp og for eksempel nægtede at lade den tibetanske hær slutte sig til den.

Demokratisering oppefra
Med hensyn til Dalai Lamas rolle i eksil så er demokratiseringen her sket 'oppefra' blandt andet via en demokratisk forfatning vedtaget i 1963. Der er i modsætning til, hvad ST hævder, ingen der i dag ønsker det gamle samfundssystem fra Tibet genindført. De forslag til et fremtidigt selvstyrende Tibet indenfor Kinas grænser, som Dalai Lama har fremlagt, indebærer hans egen afgang som statsoverhoved og en folkeafstemning om en ny, demokratisk forfatning.
Kina er i dag et af de lande i verden, hvor kapitalismen har størst spillerum. Arbejderne har ingen ret til selv at organisere sig. De store summer, som Kina i dag poster ind i Tibet, går først og fremmest til prestigeprojekter, som den tibetanske befolkning ingen indflydelse har på. 13 procent af investeringerne går til administrationen og har resulteret i opførelsen af flotte paladser til lokaladministrationerne og Kinas Kommunistiske Parti.
Investeringerne fremmedgør tibetanerne fra udviklingen og skaber en betydelig marginalisering. De vedligeholder tilstedeværelsen af en stor kinesisk arbejdsstyrke i Tibet, for lokalregeringen foretrækker at give arbejdet til tilrejsende kinesere i stedet for til tibetanerne. Kinesiske forretningsdrivende er i disse år ved at udkonkurrere tibetanere inden for også deres traditionelle erhverv.

Undtagelsestilstand
Nogle tibetanere har selvsagt gavn af udviklingen. Der er opstået en voksende tibetansk middelklasse, hvis velstand øges - så længe den er loyal overfor Kina - men statistikkerne viser, at afstanden til landbefolkningen øges år for år.
ST kalder i samklang med det meste af den danske presse de nylige demonstrationer i og uden for Tibet 'anti-kinesiske'. De er imidlertid rettet mod den kinesiske regerings politik, ikke imod Kina eller kineserne. Desværre er Tibet i reel undtagelsestilstand og lukket for udenlandske medier. Derfor er det svært for tibetanere i Tibet at blive hørt. Tibetanske øjenvidner har hidtil kunnet berette om over 200 døde, 1000 sårede og 5700 arresterede efter kinesiske overgreb mod demonstranter. Det ignorerer ST.
Ifølge ST står CIA bag Tibetbevægelsen, som jeg selv er del af. Hvis det virkelig er sandt, så ville jeg da gerne snart at se en løncheck fra dem, for mit arbejde for Støttekomiteen for Tibet gennem snart 20 år har hidtil været ulønnet. Det er først og fremmest baseret på mine egne erfaringer gennem mere end to års rejser i Tibet, hvor tibetanere fra alle samfundslag beretter om kinesisk undertrykkelse og kolonialisme. Disse røster er helt fraværende i ST`s artikler. Læseren vil nok selv kunne vurdere, hvem det er, der er ude i et imperialistisk ærinde.