Både KL-formand Erik Fabrin og regeringen benytter og udnytter bevidst sundhedspersonalets ¤¤omsorgsgen¤¤, en situation vi desværre ikke er ubekendt med
af Hanne Lommer, Hørsholm
Trusler og triste nyheder er vi vant til, lad det være slut nu, det fortjener personalet i sundhedssektoren.
Havde finansministeren og regeringen blot haft en snert af vores 'omsorgsgen', så havde situationen set helt anderledes ud for både personale og borgere.
Sundhedspersonalet havde ikke været 'tvunget' til at gå i strejke på grund af helt uhørte fysiske og psykiske arbejdsforhold, manglende ligeløn og en løn, der langt fra lever op til ansvaret - at arbejde tæt med sexchikane, trusler, fare for arbejdsskader og 'livet og døden' dagligt.
KL`s formand Erik Fabrin (V) vil lockoute. En lockout, der vil få alvorlige konsekvenser for rigtig mange borgere. Konsekvenser, som blandt andet FOA og personalet rundt i landet netop gør alt for at undgå.
Behøver vi at finde os i det? Skal vi for 17. gang blot bukke nakken og arbejde videre som heste i fortidens Danmark - trække det største læs.
Både KL-formand Erik Fabrin og regeringen benytter og udnytter bevidst sundhedspersonalets 'omsorgsgen', en situation vi desværre ikke er ubekendt med.
Men, vi har lært meget som social- og sundhedsansvarlige - vi har ikke mindst lært, hvornår der skal gribes ind, og hvornår det er påkrævet at ta` sit ansvar ekstra alvorligt, 'sætte dagsordenen', når hensynet til borgerens ve og vel er akut. Derfor strejkes der!
Sundhedspersonalet har lagt psyke og fysik til de 'umuliges kamp' længe nok.
Fagforeningernes kreative hoveder bør nu skabe nye rammer for det mest nødvendige - hensynet til 'borgeren i centrum'.
Ønsker vi et styrket hensyn til et ligeværdigt sundhedssystem, rekruttering og fastholdelse af sundhedspersonale i den offentlige sektor i fremtiden, så skal der tænkes anderledes og nyt nu.
Fagforeningerne bør skabe mulighed for et 'offentligt', tværfagligt vikarkorps. Et sundhedskorps, der indenfor overskuelig tid kan samles om nutidige, gode arbejdsvilkår og løn.
Styrke personalets demokratiske muligheder og hamle op med private vikarbureauer, private sygehuse, klinikker og ikke mindst den nuværende regerings og finansministers overlegne ligegyldighed overfor sundhedspersonalets behov og borgernes ve og vel.
Et sundhedskorps i offentligt/organisations regi vil kunne skabe helt nye demokratiske muligheder for sundhedspersonalets fremtid.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278