Flere steder har det jo vist sig, at bemandingen i det aftalte nødberedskab faktisk er bedre, end den er til daglig

fra LO Randers
LO Randers udtaler sin støtte til de strejkende medarbejdergrupper inden for den offentlige ældrepleje og på sygehusområdet. Det er en naturlig del af den danske model, at arbejdstagerne kan bruge strejkevåbenet til at kæmpe for at forbedre deres løn- og arbejdsforhold, når forhandlingsmulighederne er udtømte. Det er også en ret, de offentligt ansatte har og kan benytte sig af.
Regeringen har indtil nu holdt sig uden for konflikten, og det bør den fortsat gøre, selv om strejken finder sted på et samfundsmæssigt følsomt område. Politikerne har da heller ikke haft anledning til at gribe ind, da det aftalte nødberedskab fungerer efter hensigten.
Til gengæld bør netop nødberedskabet give røde ører og stof til eftertanke hos regeringen. Flere steder har det jo vist sig, at bemandingen i det aftalte nødberedskab faktisk er bedre, end den er til daglig. At bemandingen er så dårlig i det daglige, skyldes ene og alene den økonomiske skruestik, som regeringen har holdt kommuner og amter/regioner i, siden den tiltrådte.
Uanset hvad konflikten ender med, så har den fungeret som en øjenåbner, der har vist befolkningen, hvor stram en bemanding ældrepleje og sygehuse kører med. Hvis den fælles velfærd skal bevares for fremtiden, er det helt nødvendigt, at de strejkende grupper får løftet deres løn, så det i fremtiden er muligt at tiltrække den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft.
LO Randers skal også stærkt beklage den heksejagt, regeringen på det sidste har indledt på de ledige på arbejdsmarkedet. I en tid, hvor ledigheden er lav, og virksomhederne har stor brug for kvalificeret arbejdskraft, vil regeringen hellere bruge kræfterne på at jagte de ledige rundt i manegen i stedet for at sørge for den nødvendige opkvalificering og efteruddannelse.
Her tænkes naturligvis på det helt urimelige krav om, at ledige skal piskes til at søge mindst fire job hver uge. I stedet for at spilde deres tid kunne man bruge ressourcerne på at hjælpe hver enkelt til af få den uddannelse, som på sigt kan føre til varig beskæftigelse. Men regeringen lider tilsyneladende så meget under sine egne fordomme om ledige mennesker og deres (manglende) lyst til at arbejde, at det helt står i vejen for fremtidssikrede løsninger.
Også på et andet område er der brug for en opstramning: Udenlandsk arbejdskraft. Udlændinge skal være velkomne til at arbejde i Danmark, men det skal helt entydigt ske efter danske overenskomster.
I øjeblikket er situationen nærmest på vej ud af kontrol, og vi ser, at danske bygningshåndværkere går ledige, mens udlændinge indtager byggepladserne. Enhver kan sige sig selv, at det ikke skyldes arbejdsgivernes lyst til at tale tysk eller polsk med deres medarbejdere - men snarere at der er penge at spare i form af underbetaling.
Regeringen må leve op til sine forpligtelser over for den danske befolkning og medvirke til at sørge for ordnede forhold på området. Det er et politisk ansvar at sørge for, at de gældende regler er tilstrækkelige, og at de følges af både arbejdsgivere og udenlandske lønmodtagere. Et ansvar som regeringen er meget langt fra at leve op til i øjeblikket, hvor det reelt kun er LO-fagbevægelsen, der tager problemet alvorligt og gør en indsats.
I samme åndedrag skal der lyde en klar besked fra LO Randers: EU skal holde fingrene fra danske overenskomster. EF-domstolens afgørelse i den såkaldte Vaxholm-sag tyder på, at udstationeringsdirektivet ikke yder den ventede beskyttelse af den danske model, og den danske regering må på det kraftigste opfordres til at arbejde for en ny fortolkning, så arbejde til alle tider udføres efter de løn- og arbejdsvilkår, der er gældende i lokalområdet.

Vedtaget på sektionsmøde 24. april.