¤¤Socialdemokraten¤¤ vil altså have, at de danske skatteyder skal betale for oprydningen efter USA`s fejl og ødelæggelser
af Per Benny Paulsen, Esbjerg
Nu vil 'socialdemokraten' have fritaget de udsendte danske soldater for skat, og samtidig fremviser 'socialdemokraten' sin omsorg for de faldne fra det statslige voldsapparat.
Men hvorfor pokker skal skatteyderne forsat betale til alle de politiske gangstere, som blandt andet spiller poker med dansk militær, og som er blinde for, at det var USA og de engelske imperialister, der fremskabte 'socialdemokraternes' krigsmodstandere på de fjerne himmelstrøg.
Både i Afghanistan og Irak var det jo USA`s tidligere allierede, som nu er blevet udråbt til krigsmodstandere, og det var også USA og Tony Blair, der frembragte de løgnagtige fjendebilleder, samtidig med, at USA dyrkede torturen i for- og baghaven og rundt omkring.
Men 'socialdemokraten' vil altså have, at de danske skatteyder skal betale for oprydningen efter USA`s fejl og ødelæggelser, og vi skal også betale for ekstraordinær våbenudrustning, og de såkaldte civile projekter, medens private kapitalister beriger sig i bagenden af imperialisternes fremmarch.
Man kan ikke undgå at tænke på alle de danske lønmodtagere, som for år tilbage måtte tage arbejde i udlandet som fremmedarbejdere, og som ikke kunne fratrække deres renteudgifter på deres parcelhus, og på de nuværende stigende dødsfald på de danske arbejdspladser.
Men Socialdemokraterne er fuldstændigt gået over på imperialisternes side, og er blinde og åndsformørkede, og USA har sandelig korsfæstet Socialdemokraterne.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278