Hvad er det for et europæisk demokrati, man vil vedtage med Lissabon-traktaten, når man ikke engang tør lade befolkningen godkende det, lød et spørgsmål under Folketingsdebatten

Per Clausen (EL)
Det, der jo var optakten til diskussionen om Lissabontraktaten, var jo dengang, da Frankrig og Holland stemte nej til EU-forfatningen. Dengang blev der lagt op til en tænkepause, og ikke bare en tænkepause, men en tænkepause, som man ifølge statsministeren skulle bruge til at diskutere, hvordan befolkningen kunne blive mere involveret i det europæiske samarbejde. Det står klart, at afstanden mellem den politiske elite og manden på gaden er blevet for stor. Den skal vi bygge bro over.
Den måde, hvorpå et flertal i Folketing bygger bro mellem eliten og den almindelige mand på gaden eller for den sags skyld den almindelige kvinde og skaber større interesse og større engagement i debatterne om EU, er altså ved at gennemføre Lissabontraktaten uden en folkeafstemning.
Vi ved, hvordan f.eks. den tyske kansler, Angela Merkel, direkte spurgte de øvrige EU-landes regeringschefer om, hvordan de stillede sig til, at man ændrede terminologien uden at ændre det juridiske indhold, når det handlede om traktatens navn, betegnelsen for EU's retsakter og unionens udenrigsminister, at man altså decideret bevidst forsøgte at luske uden om nødvendigheden af at afholde folkeafstemninger.
Vi ved også godt, at den danske regering har spillet en aktiv rolle i den sammenhæng. Altså et forsøg på at få fjernet de ting, som direkte krævede en folkeafstemning, fra Lissabontraktaten, for bagefter at kunne sige, at det her er noget, der ikke kræver en folkeafstemning.
(...)Jeg tror nok, at vi alle sammen står tilbage med en meget, meget underlig fornemmelse af, hvad det er for et europæisk demokrati, der endegyldigt slås søm i, når man vedtager Lissabontraktaten, når det netop er nødvendigt at vedtage den uden at spørge befolkningen.

Svend Auken (S):
Hr. Per Clausen kender godt sandheden, men man kunne godt ud fra hans bemærkninger frygte, at befolkningen eller de, der sidder og følger med i den her debat, kunne få det forkerte indtryk, at vi ikke har diskuteret spørgsmålet om folkeafstemning grundigt her i Folketinget. Det har vi.
I Folketingets Europaudvalg har vi haft en række spørgsmål, der er blevet afklaret skriftligt fra ministrene på normal måde. Derudover har vi haft en meget grundig høring med Justitsministeriet om de juridiske aspekter, vi har haft en meget grundig høring om alle de forfatningsmæssige og mere politiske aspekter med eksperter fra ind- og udland.
Og efter at vi var færdige med det - og jeg er sikker på, at der også har været en omfattende diskussion i de enkelte grupper - så havde vi en forespørgsel, før statsministeren rejste ned og skrev under på traktaten, hvor Folketinget havde lejlighed til at diskutere alle de principielle aspekter af folkeafstemningen, og så stemte vi om det. Det vil sige, at da statsministeren mødte op og skrev under, var det på baggrund af en grundig behandling i Folketinget.

Morten Messerschmidt (DF):
Noget af det helt afgørende i hele den proces, som både hr. Svend Auken og hr. Per Clausen har forsøgt at ridse op, er en slående mangel på svar.
Vi har ikke noget svar på, hvorfor det kan være, at når diverse bevægelser rundtomkring i landet forsøger at holde debatmøder og høringer og andre arrangementer for at grave i, hvad Lissabontraktaten indeholder, er det fuldstændig umuligt for dem at få fat i folk, der vil forsvare, at der ikke skal afholdes folkeafstemning.
Vi får utallige e-mails og utallige henvendelser, hvor folk spørger, om vi, som ønsker en afstemning, dog ikke kan hjælpe til med at få nogle, der vil forsvare, at der ikke skal være en afstemning, ud, men det har været en umulighed.
Vi mangler svar fra de mange, også fra hr. Svend Aukens parti og fra alle japartierne i øvrigt, som under valgkampen for mindre end et halvt år siden sagde, at de ville støtte en folkeafstemning. Folk, som jeg endda kan se er til stede i Folketingssalen her i dag, mangler vi svar fra, og de må stilles til ansvar, både for deres handlinger og så sandelig også over for deres egen samvittighed.

Anne Grete Holmsgaard (SF):
Vi synes, det er ærgerligt, at forfatningstraktaten faldt, som den gjorde efter folkeafstemningerne i Frankrig og Holland, og vi synes, det er ærgerligt, at et flertal herinde ikke har villet sige: Jamen når nu de to traktater ligner hinanden så meget, og vi havde lovet, at forfatningstraktaten skulle til folkeafstemning - hvad den også skulle rent juridisk set - lad så også Lissabontraktaten komme til folkeafstemning.
Det synes vi virkelig er bittert, men vi må konstatere, at selv om et flertal i befolkningen ønsker en folkeafstemning, har der ikke kunne skaffes opbakning til det.

Michael Aastrup Jensen (V):
Vi synes ikke, der er grundlag for en folkeafstemning. Vi synes, at den juridiske vurdering, der blev lavet, er rimelig klar og klokkeklart beskriver, at der ikke overgår juridisk kompetence og overdragelse af suverænitet i forhold til grundloven.