Beskæftigelsesministeren burde være lige så ihærdig i sin kontrol af arbejdsmiljøet, som han er i sin kontrol af de arbejdsløse
af Kurt A. Nissen, formand for Arbejdsskadeforeningen AVS, Slagelse
Beskæftigelsesministeren har ret, stigningen i arbejdsbetingede dødsulykker skal stoppes, stigningen i antallet af arbejdsskader skal stoppes, stigningen i antallet af psykiske arbejdsskader skal stoppes.
Som formand for Arbejdsskadeforeningen AVS kan jeg erklære mig enig med ministeren, men hvor bliver de forebyggende initativer af.
At flere kan få erstatning for en arbejdsskade, er da positivt - på en negativ måde. Arbejdstilsynet skal styrkes, flere uanmeldte besøg på arbejdspladserne, større bøder for klare ulovligheder, skærpet tilsyn med 'dårlige arbejdsgivere' - mulighed for at fratage en arbejdsgiver retten til at have folk ansat og så videre.
Arbejdsgiveren skal kunne bortvise medarbejdere, som klart overtræder arbejdsmiljøloven. Medarbejdere skal kunne forlade arbejdspladsen, hvis de føler sig tvunget til at overtræde arbejdsmiljøloven.
Udenlandske firmaer, der gentagne gange overtræder arbejdsmiljøloven, skal fratages retten til at udfører arbejde i Danmark.
Dødsfald og invaliderende arbejdsskader gavner ikke den danske økonomi. Der er mangel på kvalificeret arbejdskraft, siger ministeren Hvorfor passer man så ikke bedre på dem, der er tilbage?
Dødsfald og invaliderende arbejdsskader ødelægger mange familier.
Måske var løsningen, at det offentlige sendte regningen til den skyldige arbejdsgivers forsikringsselskab for behandling af den arbejdsskadede på sygehuset, for medicinudgifter, for genskabelse af arbejdsevnen eller for tilkendelse af førtidspension.
Det offentlige sørger for behandling og indkræver pengene hos den arbejdsgiver, som ikke har evnet at overholde lovgivningen på sine arbejdspladser.
Det skal ikke kunne betale sig at overtræde lovgivningen.
Beskæftigelsesministeren burde være lige så ihærdig i sin kontrol af arbejdsmiljøet, som han er i sin kontrol af de arbejdsløse, så ville stigningen i antallet ar dødsfald og invaliderende arbejdsskader garanteret falde.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278