SF fejrer sit 50-års jubilæum med at tage klar stilling i klassekampen, og valget er faldet på nyliberalismen og imperialismen
af Birgit Unnerup, København
Siden kontrarevolutionen i Sovjet og de socialistiske lande i Europa har socialister i Vesteuropa og Danmark haft travlt med at tage afstand til alt det, der generer den sejrende imperialisme.
SF har længe undgået sit navn - Socialistisk Folkeparti. SF har accepteret EU. SF accepterer privatiseringen af den offentlige sektor. SF fordømmer lande, partier, organisationer og bevægelser, der ikke underlægger sig imperialismen. Og SF har senest meldt sig under imperialismens nye banner - racismen. SF er nu en fuldt integreret del af det nyliberale politiske system og fuldt adskilt fra den venstrefløj, der identificerer sig med arbejderklassens interesser.
SF accepterer kapitalismen som den mindst ringe samfundsform. SF håber blot på gennem gode argumenter at kunne gøre kapitalismen lidt mere rød og grøn og blå og gul. Da kapitalismen og dens ideologiske forkæmpere kun gør indrømmelser stillet over for kampklare og kampduelige modstandere, så er SF`s bestræbelser dømt til at mislykkes. Men en (kort) parlamentarisk succes er nok overhængende.
Til de af SF`s medlemmer, der har en anden klassemæssig holdning end den nuværende SF-ledelse, kan jeg kun sige: Kæmp på det kommende landsmøde for en ny politik i SF.
Når det er mislykkedes, så er der tre-fire kommunistiske partier, der endnu i de fleste spørgsmål står på den rette side i klassekampen. I skal være så velkomne.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278